Stor hæder til Hareide: Årets træner i Danmark

Åge Hareide er kåret til årets træner 2019, oplyser DBU

Ubesejret i EM-kvalifikationen: Åge går efter verdensrekord. Video: Discovery Networks Danmark

Åge Hareide fik ikke forlænget sin kontrakt med det danske landshold, men som et plaster på såret kan han glæde sig over titlen som årets træner i Danmark i 2019.

Det oplyser DBU på Twitter.

Artiklen fortsætter under tweetet..

Åge Hareide blev overrasket af TV3 Sports vært Camilla Martin, der overrakte Hareide trofæet i forbindelse med det, han troede var et almindeligt interview.

Det er trænerkollegerne, der har bestemt, at Åge Hareide var den mest værdige til titlen.

- Det betyder meget, når det er kolleger, der stemmer på dig. Man skal tage alle priser med stor glæde, men det betyder ekstra, når det er dine kolleger, der har set på dig og de resultater, du har lavet, siger Åge Hareide om kåringen.

Dermed genvinder nordmanden titlen, som han også snuppede i 2018, hvor han førte Danmark til en ottendedelsfinale ved VM i Rusland. I 2019 kvalificerede han Danmark til sommerens EM-slutrunde.

EM  bliver også Hareides sidste opgave for Danmark i denne omgang. Efter slutrunden erstattes han af Kasper Hjulmand. Netop Kasper Hjulmand vandt prisen i 2017, mens Ståle Solbakken løb med hæderen i 2016.

Udover Åge Hareide var også David Nielsen, Ståle Solbakken og Lyngbys Christian Nielsen nomineret til prisen.

Jakob Fuglsang vinder overbevisende første etape af Rutal del Sol, som han siden vandt samlet for andet år i træk. Foto: David Ramos/Getty Images Cykling - 26. feb. 2020 - kl. 09:34 Rasmussen efter angreb på Fuglsang: Skaden er sket!

Se også: Godt nyt for FCK inden storkamp: Stjernen er tvivlsom

FC København har en særlig plads i hjertet hos Lars Seier. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Stor uenighed: Kommer til at eksplodere i Parken

40 kommentarer
Vis kommentarer