Stor hyldest: Danmark er årets hold i verden

Berømt fodboldmagasin hylder over fire sider det danske fodboldlandshold

Dansk jubel i Parken efter Mikkel Damsgaard scoring mod russerne i den sidste gruppekamp. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Dansk jubel i Parken efter Mikkel Damsgaard scoring mod russerne i den sidste gruppekamp. Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Et eventyr helt oppe i H.C. Andersens-kategorien.

Sådan indleder det engelske fodboldmagasin FourFourTwo fortællingen om det mandlige danske fodboldlandsholds år.

Et eventyr med optur efter optur, der kom i skyggen af Christian Eriksens hjertestop i Parken - og som betød, at sammenholdet i truppen gik fra stærkt til ubrydeligt.

En samling unge mænd, der i al sin enkelhed har og havde fokus på sig selv og egne bedrifter, men som i udpræget grad blev svejset sammen som en enhed i de vanvittige sommerdage.

Danmark blev ikke europamester. Til gengæld rejste Kasper Hjulmands mandskab sig og gjorde arbejdet i VM-kvalifikationen færdigt. Endda så effektivt og suverænt, at man kvalificerede sig til slutrunden næste år som det kun tredje land i verden.

Derfor er det danske A-landshold årets hold i verden, mener Four Four Two.

- Det danske landshold har ikke kun forandret sig til et dominerende hold, der jagter drømme og triumfer. De har fået et helt land til at bakke op som aldrig før. Det er ikke et eventyr skrevet i Andersens hjemland - det er bedre end det.

- Danmarks inspirerende historie er meget ægte om liv og død, drømme, stolthed og meget mere.

Du kan læse hele historien i det seneste magasin her.

Det mandlige danske fodboldlandshold har haft et uforglemmeligt 2021

18 kampe (10 VM-kval, seks EM og to testkampe)

13 sejre, én uafgjort og fire nederlag

Målscore: 45-11

 

Topscorere:

7 mål: Joakim Mæhle

5 mål: Kasper Dolberg og Andreas Skov Olsen

4 mål: Mikkel Damsgaard og Yussuf Poulsen

19 forskellige spillere har scoret for Danmark.

 

Forår (fem kampe):

Israel i Tel Aviv: 2-0 (VM-kval)

Moldova i Herning: 8-0 (VM-kval)

Østrig i Wien: 4-0 (VM-kval)

Tyskland i Innsbruck: 1-1 (test)

Bosnien i Brøndby: 2-0 (test)

 

Sommer (seks kampe):

Finland i Parken: 0-1 (EM-gruppekamp)

Belgien i Parken: 1-2 (EM-gruppekamp)

Rusland i Parken: 4-1 (EM-gruppekamp)

Wales i Amsterdam: 4-0 (EM-1/8-finale)

Tjekkiet i Baku: 2-1 (EM-kvartfinale)

England i London: 1-2 efs. (EM-semifinale)

 

Efterår (syv kampe):

Skotland i København: 2-0 (VM-kval)

Færøerne i Tórshavn: 1-0 (VM-kval)

Israel i København: 5-0 (VM-kval)

Moldova i Chisinau: 4-0 (VM-kval)

Østrig i København: 1-0 (VM-kval)

Færøerne i København: 3-1 (VM-kval)

Skotland i Glasgow: 0-2 (VM-kval)

Hør Ekstra Bladets podcast 'Agenterne'

- Du er bindegal, var Karsten Aabrinks respons til Danny Blind, da han i 2008 afbrød Aabrinks sjældne ferie med nyheden, at Ajax’ havde fyret Kenneth Perez.

Gå ikke glip af tredje afsnit af 'Agenterne’ - lyt her eller i din fortrukne podcastapp.

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.