Annonce:
Annonce:

Stor overraskelse

- Det er gået lidt bedre end forventet i starten af sæsonen, erkender Christian Nørgaard, der som næste mål vil være en af stamspillerne på landsholdet

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

De har vundet over Arsenal, spillet uafgjort mod Liverpool og senest besejret West Ham.

Brentford har fået en forrygende start på sæsonen efter oprykningen til Premier League, hvor holdet efter syv kampe står med 12 point.

Og den fornemme start kommer også lidt uventet for en af holdets store profiler, landsholdsspilleren Christian Nørgaard.

Chrisitan Nørgaard har imponeret i starten af sæsonen for Brentford. Han er lidt overrasket over den fornemme start på sæsonen. Foto: Lars Poulsen.
Chrisitan Nørgaard har imponeret i starten af sæsonen for Brentford. Han er lidt overrasket over den fornemme start på sæsonen. Foto: Lars Poulsen.

- Jeg havde ikke forventet, vi ville starte så godt. Det er gået lidt over forventning.

- Men jeg var godt klar over, vi havde så meget kvalitet i truppen, så vi havde noget at byde ind med i Premier League. Vi har fået vist, vi hører til i ligaen, siger Christian Nørgaard.

Drømmene og forhåbningerne om at overraske er intakt hos Brentford, men det får ikke ambitionerne til at lande i nærheden af top-4 klubberne.

Annonce:

- Det er ikke sådan, at vi nu taler om vi skal i Champions League, fordi vi har 12 point efter syv kampe.  Vores ambition er at ende så højt som muligt, siger Christian Nørgaard, der ikke har nedrykningsnak på dagsordenen for danskerklubben.

Christian Nørgaard på træningsbanen i Helsingør, hvor han ses sammen med Simon Kjær, Mathias Jensen og Andreas Cornelius. Foto: Lars Poulsen.
Christian Nørgaard på træningsbanen i Helsingør, hvor han ses sammen med Simon Kjær, Mathias Jensen og Andreas Cornelius. Foto: Lars Poulsen.

Han sender mange roser i retning mod cheftræner Thomas Frank og assistent Brian Riemer. Sidstnævnte har stor andel i, at defensiven er blevet meget solid. Brentford er også i Premier Leagueet mandskab, der er svære at score imod.

- Vores defensive organisation har været fantastisk. Vi har lukket meget få mål ind på dødbolde. Vores trænerteam med Thomas Frank og Brian Riemer fortjener stor ros, mener Christian Nørgaard, der på ét punkt mærker en væsentlig forskel på Championship og Premier League.

- Du konkurrerer med de bedste hold i verden i Premier League, hvor den individuelle klasse også er større.

- Vi har gjort det godt, fordi vi ikke har været alt for imponerede af vores modstandere uanset, hvem vi har mødt, siger landsholdsspilleren, der roser Mathias Zanka Jørgensen start i klubben.

Annonce:

- Jeg tror, Zanka er den eneste på vores hold med Premier League-erfaring. Han har det med at spille godt i de store kampe, og i Premier League spiller vi kun store kampe.

Christian Nørgaard har fået spilletid i alle seks VM-kvalkampe. Nu er ambitionen, at han bliver en af stamspillerne. Foto: Lars Poulsen.
Christian Nørgaard har fået spilletid i alle seks VM-kvalkampe. Nu er ambitionen, at han bliver en af stamspillerne. Foto: Lars Poulsen.

- Zanka har allerede vist, han er en meget vigtig tilføjelse til vores trup, mener Christian Nørgaard, der nu skal tage næste skridt for at blive stamspiller på landsholdet.

- Jeg har fået spilletid i alle seks VM-kvalkampe, men det er klart, at min næste ambition er, at jeg skal være en af starterne på landsholdet, pointerer han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

På Ekstra Bladet skyder vi på alle
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: