Store EM-øjeblikke: Vold mellem venner

De belgiske klubkammerater kom med knopperne forrest i et højspændt drama, da Danmark vendte 0-2 til 3-2 og sammen med roliganhæren satte kurs mod verdenseliten

Flere store landskampe er nævnt som milepæle i vores nyere landsholdshistorie, men der kan sagtens argumenteres for, at den særdeles medrivende EM-kamp 19. juni 1984 mod Belgien blev en – ikke mindst mental - affyringsrampe under Danmark som international magtfaktor.

For 3-2 sejren efter belgisk 2-0 føring blev den første i en slutrunde, og den blev ikke alene fejret sammen med den tribunehær af rød-hvide fans, der senere skulle blive kendt som roligans. Den fostrede også en ny selvforståelse i dansk fodbold.  

Selvom det var en aftenkamp, var temperaturen stadig høj på Stade de la Meinau i Strasbourg, men det var ikke noget imod, hvor glohed den blev i selve kampen.

’De Rode Duivels’ kom med knopperne forrest i en duel mellem masser af klubkammerater, der efterhånden nærmest lignede et voldsorgie, kulminerende med keeper Jean-Marie Pfaff’s stempling af Preben Elkjær i sekundet efter hans sejrsmål.

Inden da havde indskiftede Kenneth Brylle udlignet til 2-2, og når han selv i dag kigger tilbage på kampen, får han næsten åndenød.

- Stemningen var heelt vild, fortæller han.


- Der var over 35.000 tilskuere, og det halve af dem var i rødt og hvidt. Der var en øredøvende larm, og det var meget varmt. Det blev der også inde på banen, hvor stemningen bestemt var meget intensiv.

Ni aktører, seks fra Belgien, repræsenterede datidens absolutte storklub, Anderlecht.

En af dem, anfører Morten Olsen, mistede på et tidspunkt besindelsen efter René Vandereyckens vilde tackling på klubkammerat Frank Arnesen.

- Det kogte over nogle gange, og Morten har jo også selv indrømmet bagefter, at han burde have haft rødt kort i den situation.

- Jeg har set ham oppe i det røde felt tre gange, og når det skete, så vidste man, at noget var helt galt, og at han havde ret.

- Vandereycken kunne virkelig være frygtelig svinsk og tage beskidte tricks i brug, mener Kenneth Brylle, der kom ind i det 56. minut og udlignede fire minutter senere.

- Der kom jo en helt anden dynamik i kampen, da den vippede over efter deres 2-0 føring. Så skete der virkelig nogle ting, og dommeren var heller ikke konsekvent nok.

- Den værste var vel den, målmanden laver på Preben, da han scorer. Det er jo sindssygt heldigt, at han ikke får sparket knæet af i den situation.


- Men meget mere blev tilladt i de år. Dengang kunne man have en følelse af, at visse forsvarsspillere nærmest gik efter at brække benet på folk.

- Med Anderlecht oplevede jeg flere gange mod italienske hold, at jeg måtte have øjne i nakken og springe på det rigtige tidspunkt, når tacklingerne kom bagfra, fortæller Kenneth Brylle, der efter slutrunden skiftede til PSV Eindhoven.

Minutterne efter kampen står hen i en dis. Eller snarere en lykkerus.

- Jeg kan ærlig talt ikke huske ret meget fra lige efter kampen, hvor jeg var helt i ekstase. Men senere festede vi på hotellet og blev enige om, at ’nu vinder vi den turnering’. Jeg kan huske, at jeg tænkte: ’Det er derfor, du spiller fodbold’.

 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Belgiske profiler: Det var da helt normalt

På 37 års afstand forsøger et par belgiske profiler at tale voldsomhederne lidt ned. Det gælder såvel Frank Vercauteren som Erwin Vandenbergh, begge Anderlecht-kammerater med Olsen, Arnesen og Brylle.

- Der var mange følelser, ja, for der var kolleger, ja venner, på den anden side. Der var rigtigt gode relationer mellem os, og det var selvfølgelig meget anderledes at spille over for dem i den kamp, siger Vercauteren, der scorede et flot mål til 2-0.

- Et dejligt mål, ja, men det var bare ikke nok, indskyder han og fortsætter:

- Alligevel var vi, om ikke fjender, så meget konkurrencemindede. Der var masser af vindermentalitet og masser af aggressivitet – men på bolden. Jeg følte ikke, at der var nogen, der gik for langt.

- Dengang var mere i øvrigt tilladt, end det er i dag. Det var normalt at gå hårdt ind i nærkampene.

- Ja, der var mange diskussioner og udvekslinger, men reaktionerne var okay - også fra Morten Olsen. Du prøver også at påvirke dommeren og trække fordele over til dig selv. Det gjorde Frank Arnesen og Preben Elkjær i alt fald også i et par situationer, hvor de forsøgte at få tildelt et straffespark.

- Men det var også, hvad alle forventede af os, og det var, hvad vi var vant til i Anderlecht. Det var det, vi bad alle spillere om. Der forventede man den attitude. Du skulle altid vise, at du var kampberedt, fortæller Vercauteren om det belgiske storhold, der året før havde vundet UEFA Cup’en.


Han husker, at belgierne var et mere rutineret slutrundehold end danskerne, men at der også var problemer med at spille nye spillere ind. Mandskabet var efter en indledende sejr over Jugoslavien lige blevet ydmyget med 0-5 mod Frankrig og var tvunget til at slå Danmark for at gå videre.

- De kampe var svære for dem, men nok også meget lærerige i forhold til, at der blev spillet med så meget intensitet, mener Vercauteren i dag, mens Erwin Vandenbergh stadig har svært ved at forstå, hvordan holdet kunne lade sejren glide sig af hænde.

- Danmark havde et virkelig godt hold med mange spillere i udlandet. Efter 0-5 mod Frankrig skulle vi vinde, både for at gå videre og for at vaske den flove plet af. Og da vi kom foran 2-0, ville vi normalt ikke lukke modstanderne ind igen.

Heller ikke han ser tilbage på voldsomhederne med den store fortrydelse.

- Atmosfæren var ikke noget problem, for som professionel har du hverken venner eller kammerater overfor dig på banen. Så prøver du kun på at vinde.

- Efter slutrunden var vi da også de samme gode klubkammerater igen. Så var det igen klubben, der var vigtig, og du måtte sammen rette fokus mod den næste turnering.

Denne gang kommer belgierne som endnu større favoritter end dengang.

- Dengang var det mere fifty-fifty, men nu er Belgien favoritter, og holdet SKAL tage den rolle, mener Frank Vercauteren, der selv har stået i spidsen for landsholdet samt en lang række klubber, heriblandt Anderlecht.

- Vi har en exceptionel generation af spillere. Ja, vi har vel nærmest så mange på hver position, at der er nok til to tophold. Derfor er forventningerne til holdet også helt deroppe nu. Vi kommer for at vinde. Intet andet kan bruges.

 

Sådan gik det Danmark i 1984

Den 24. juni spillede Danmark semifinale mod Spanien på Stade Gerland i Lyon.

Ordinær spilletid:

1-0 Søren Lerby (7.)

1-1 Antonio Maceda Francés (67.)

Straffesparkskonkurrence:

1-0 Kenneth Brylle

1-1 Carlos Santillana

2-1 Jesper Olsen

2-2 Juan Antonio Señor

3-2 Michael Laudrup

3-3 Santiago Urkiaga

4-3 Søren Lerby

4-4 Victor Muñoz

Preben Elkjær brændte

4-5 Manuel Sarabia

Der blev ikke spillet bronzekamp.