Storkonflikten blev økonomisk mareridt

Landsholdskonflikten præger DBU's årsregnskab i negativ retning. Uden konflikten kunne DBU have fået overskud

Ekstra Bladets sportschef kommenterer her på nyheden.

Konflikten om en ny landsholdsaftale mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og spillerne på det danske herrelandshold, der er repræsenteret af Spillerforeningen, blev en bekostelig affære for fodboldforbundet.

I forbindelse med præsentationen af årsregnskabet for 2018 oplyser DBU, at konflikten kostede fodboldforbundet 10-12 millioner kroner.

Som følge af konflikten stillede Danmark i september op i en testkamp i Slovakiet med et hold bestående af spillere fra 2. division, Danmarksserien og futsallandsholdet - det såkaldte vikarlandshold.

Det er tre store udgiftsposter i konflikten, der gør, at DBU ender med at tabe et tocifret millionbeløb. Det siger DBU's konstituerede direktør, Kenneth Reeh, til Ritzau.

- Kompensation til Slovakiet, tabte kommercielle indtægter og ekstra juridisk bistand er de første ni millioner. Så har der været yderligere følgeting, der ikke rigtig kan klumpes sammen.

- Det gør, at vi når op omkring 11 millioner kroner for konflikten, siger han.

Slovakkerne kompenseres for, at testkampen mistede sin sportslige berettigelse, hvilket gjorde kampen uinteressant for lokale tilskuere. Billetpriserne blev dumpet fra 26 og 16 euro til en euro per styk. 6432 tilskuere benyttede sig af tilbuddet.

Afviklingen af kampen med et vikarlandshold løber op i 1,7 millioner kroner, siger DBU's konstituerede direktør, Kenneth Reeh, til Ritzau.

Vikarlandsholdet tog tjansen mod Slovakiet. Foto: Lars Poulsen
Vikarlandsholdet tog tjansen mod Slovakiet. Foto: Lars Poulsen
 

- Det kostede os 1,7 millioner kroner ekstra at gennemføre den kamp i forhold til, hvis vi ikke skulle stille op med vikarlandsholdet. Det dækker primært over kompensation til Slovakiet, der ikke fik den modstander, som de havde forventet, vi ville stille op med, siger han.

Samtidig måtte DBU give sponsorerne rabat på mere end to millioner kroner som følge af konflikten, siger Kenneth Reeh.

- Vi har kommercielle partnere, der som følge af konfliktperioden ikke fik den værdi, de havde regnet med. Dem har vi kompenseret. Det har været mere rabatforhandlinger, end det har været juridiske slagsmål, siger DBU-direktøren.

Samlet set kommer DBU ud af regnskabsåret 2018 med et bedre resultat end forventet. Regnskabet viser et minus på ti millioner kroner, hvilket er bedre end det budgetterede underskud på 15 millioner kroner.

Regnskabet tilfredsstiller dog ikke DBU, der havde uventede høje indtægter som følge af herrelandsholdets resultater ved VM og i Nations League.

- Samlet set er regnskabsresultatet mindre tilfredsstillende, da forbedringen på fem millioner kroner er opnået efter, at ikke-budgetterede engangsindtægter fra VM 2018 og Nations League på i alt 30 millioner kroner er indtægtsført, lyder det i regnskabet.

Havde DBU været landsholdskonflikten foruden, var fodboldforbundet kommet ud af regnskabsåret med et overskud.

- Hvis man kigger på de enkelte elementer, så havde vi fået overskud, hvis vi ikke havde haft konflikten, konstaterer Kenneth Reeh.

DBU forventer et underskud på en million kroner for regnskabsåret 2019.

Jesper Møller (tv.) har været med til at fyre Claus Bretton-Meyer som direktør i DBU. Foto: Lars Poulsen Allan Olsen - 18. dec. 2018 - kl. 11:15 En elefant i en glasbutik: 'Kun en parentes i DBU's historie'

Simon Kjær, Kasper Schmeichel og også Christian Eriksen står bag det åbne brev til fodbold-Danmark, som virkelig har sat ild til debatten igen. Foto: Jens Dresling Landsholdsfodbold - 8. okt. 2018 - kl. 23:44 Brev sætter ild til det hele: 'Så kender man Gucci-drengene igen'

Se også: Peter Møller varsler ændringer: Vil ikke ske på min vagt

51 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere