Stortalent er sikker: Klar til det forbudte skridt

West Hams Declan Rice har gjort op med sig selv, at han vil repræsentere England - ikke Irland, som han ellers har repræsenteret

Declan Rice har været blandt West Hams bedste denne sæson. Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
Declan Rice har været blandt West Hams bedste denne sæson. Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Mick McCarthys arbejde ser ud til at have været forgæves.

Den irske landstræner, der overtog roret fra Martin O’Neill i efteråret, har i flere omgange forsøgt at overbevise Declan Rice om, at denne ikke alene er fremtidens mand for det irske landshold – McCarthy vil tilmed gøre ham til omdrejningspunktet.

Det må have smigret den blot 20-årige Rice. Men virket har det tilsyneladende ikke.

For West Ham-profilen vil hellere spille for England.

Det er tidligere blevet antydet, og nu står det soleklart, efter Rice har sendt en skriftlig ansøgning til Det Internationale Fodboldforbund, FIFA.

Her udtrykker han ønske om at få tilladelse til at repræsentere England på seniorniveau, selvom han allerede har spillet for så godt som samtlige irske ungdomslandshold.

Det er tilmed blevet til tre A-landskampe for de grønne irere, hvorfor den formelle ansøgning til FIFA er en nødvendighed. At det overhovedet kan komme på tale skyldes, at der udelukkende har været tale om venskabskampe for Irland.

Ekstremt svær beslutning
Det har han bekræftet på sin Twitter-profil.

- I eftermiddag har jeg ringet til både Mick McCarthy og Gareth Southgate (Englands landstræner, red.) og informeret dem om min beslutning om at skrive en ansøgning til FIFA for at anmode om et skifte af min internationale registrering fra Irland til England, skriver han.

- Det har været en ekstremt svær beslutning og helt ærligt ikke én, jeg nogensinde havde troet skulle foretage på dette tidspunkt af min karriere.

Du kan læse hele tweetet under artiklen.

Tennis - 17. maj. 2018 - kl. 08:07 Det værste jeg har set: Verdensstjerne smadrer dommerstol

Se også: Utrolige tal: Spiller går fuldstændig mål-amok

At det overhovedet kan lade sig gøre skyldes, at Rices farmor og farfar er irere, men at han selv er født og opvokset i London.

Det har naturligvis ikke udelukkende affødt positive reaktioner i Irland, hvor en række fans under hans tweet med en vis form for mishagsytringer tager afstand fra beslutningen.

Gennembrud i Premier League
Flere vælger at sammenligne ham med Aston Villas Jack Grealish, der ligeledes repræsenterede de irske ungdomslandshold, selvom han var født i England. Han ombestemte sig for nogle sæsoner siden, men har endnu ikke fået debut på det engelske A-landshold.

- Jeg respekterer, at nogle irske fans vil være skuffede over beslutningen, og at folk har delte meninger om reglerne, som gælder for landshold og at repræsentere landshold, skriver Rice.

Han har været igennem en forrygende udvikling hos West Ham siden debuten mod Burnley på sidste spilledag af 2016-17-sæsonen. Første rigtige kamp kom nogle måneder senere, og siden blev han fast mand i startopstillingen det meste af sæsonen. Den succes er fortsat denne sæson under manager Manuel Pellegrini.

Declan Rice bliver brugt på den centrale midtbane og har vist så meget talent og udvikling i Premier League, at det må være et spørgsmål om tid, før en større klub står klar med den helt store pengepung.

Han huskes blandt andet for sin scoring mod Arsenal – dagen før sin 20 års-fødselsdag – samt præstationen mod Liverpool 4. februar, hvor West Ham klarede 1-1 hjemme. Her blev Rice nævnt blandt banens bedste.

Skulle det lykkes ham at blive udtaget til og opnå spilletid for England, vil han være den første nogensinde, der repræsenterer de to nabolande. I skrivende stund er han en del af en række prominente irske landsholdsspillere, der er født i England, men som udelukkende repræsenterede irerne som følge af forældre eller bedsteforældres irske statsborgerskab.

Blandt dem legenderne Andy Townsend, Mark Lawrenson, Paul McGrath, David O'Leary og...Mick McCarthy.

Se også: Stjernen risikerer fængsel: Homo-mobning og overfald på åben gade

Nedturen vil ingen ende tage for den tidligere cykelstjerne Jan Ullrich. Nu ryger han på afvænning. Foto: Ritzau Scanpix Cykling - 13. aug. 2018 - kl. 08:59 Kokain og brugte kondomer: Nu taler mishandlet prostitueret ud om Tour-vinderen

Se også: Pacquiao: Gud bakker mit syn på homoseksuelle op

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere