Stressbold: Landsholdet får flyveforbud

Interne forhold i Gibraltar Lufthavn gør, at landsholdet først får lov at rejse mod Georgien fredag over middag

Bliv klar til Danmarks kamp mod Georgien på søndag med highlights fra sidste gang, de to hold mødtes. Dengang blev Georgien udraderet 1-5 i Parken. Video: Discovery Networks Danmark.

GIBRALTAR (Ekstra Bladet): Fodboldlandsholdet må lave rejseplanerne om i sidste øjeblik.

Efter planen skulle landsholdstruppen have lettet i en privat chartret maskine hen omkring midnat med kurs mod Geogien, hvor landskampen spilles på søndag.

Men onsdag aften, dagen før kampen mod Gibraltar, har DBU været tvunget til at ændre rejseplaner i sidste øjeblik.

- Der er klare regler for, hvor sent fly må lette og lande i Gibraltar. Men efter forhandlinger over et stykke tid fik vi en aftale om et afrejsetidspunkt lige over midnat.

- Men onsdag aften kom beskeden fra Royal Airforce om, vi ikke fik lov at flyve. Det gav os en lille stressbold, men det er mest af praktisk karakter. Landsholdsspillerne kommer ikke til at mærke ændringerne, udover det måske er behageligt for dem, de kan sove i en hotelseng i nat, siger Christian Nørkjær, der er chef for fodboldlandsholdet.

Planerne er ændret i sidste øjeblik. Foto: Lars Poulsen
Planerne er ændret i sidste øjeblik. Foto: Lars Poulsen
 

Nu sover landsholdsspillerne i stedet en ekstra nat i Gibraltar, træner let fredag formiddag, inden spillerne rejser til Tbilisi i Georgien fredag over middag.

Flyveturen til Georgien er lang. Det ventes at tage i omegnen af seks timer. Derfor skal det chartrede flyv mellemlande på Mallorca for at tanke op.

Landsholdstruppen forventes at ankomme fredag aften lokal tid. Opgøret mod Georgien spilles søndag kl. 18.00 dansk tid.

Se også: Grotesk stadion: Danmark spiller med fly 'i baghaven'


Se også: Zanka elsker gult og mørkeblåt

Se også: Hareides knæ driller: Misser endnu en landskamp

15 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere