Sukker efter lodtrækning: Åh nej... Danmark

Hverken irere eller walisere er lykkelige over at skulle møde Christian Eriksen og gutterne

Se lodtrækningen her

Det blev ikke nogen national festdag i hverken Irland eller Wales, da de blev trukket op mod Danmark i den nyetablerede Nations League.

Irerne balancerer på randen af en decideret fodbold-depression efter 5-1 ydmygelsen mod de rød-hvide i Dublin.

Og stemningen er ikke meget højere i Wales, hvor de mistede pladsen i den lukrative a-gruppe med alle de store nationer, da VM glippede.

- Der bliver pjattet lidt med, at vi vel kan bevise, at vi fortjente en plads ved VM, hvis vi få revanche for nederlaget til Irland i VM-kval, og vi samtidig slår den nation, der eliminerede dem, Danmark, ler journalisten Chris Wathan fra Western Mail i Wales.

- Ikke mange her ønskede at møde Irland igen. Der er stadig friske ar fra det seneste møde, og det er bare kampe, hvor stemningen altid er ond. Til gengæld er folk spændte på mødet med Danmark. Det er første gang i 31 år, at vi ser dem i Wales.

- Stemningen omkring landsholdet lige nu præget af skepsis efter ansættelsen af Ryan Giggs som landstræner. Mange fans tvivler på ham, selv om det ikke er usædvanligt med en uprøvet manager. Mark Hughes fik sit første job her, og Gary Speed havde ikke stået forrest i mange kampe, siger Chris Wathan.

Efter den kiksede VM-kvalifikation har West Ham-forsvareren James Collins valgt at stoppe på landsholdet, mens forsvarets omdrejningspunkt, Ashley Williams, lige nu overvejer sin fremtid hos Wales.

Mens der er lidt optimisme at spore i Wales, så er stemningen i Irland nærmest kulsort.

5-1 nederlaget mod Danmark efterlod irerne i chok, og efterdønningerne kan stadig mærkes på den smaragd-grønne ø.

- Folk i Irland havde virkelig håbet på at trække Nordirland, og det er ikke blevet modtaget godt, at det atter bliver Danmark, siger journalisten Emmet Malone fra Irish Times.

- Holdet blev slået noget så eftertrykkeligt af Danmark, og der var en følelse af opløsning umiddelbart efter, hvor det var forventet, at en del spillere ville stoppe på landsholdet. Det har de så ikke gjort, fortæller Emmet Malone, som sætter ord på stemningen omkring landsholdet.

- Stemningen omkring kampene mod Danmark var virkelig dårlig, og landstræner Martin O’Neill tog tonen meget ilde op.

- Han havde ellers givet udtryk for, at han var tæt på en forlængelse, men stemningen omkring det var præget af ligegyldighed hos befolkningen, så der skete bare intet, siger Emmet Malone.

- Det var ret oplagt, at Martin O’Neill forsøgte at få job i både Everton og især Stoke, og det har gjort atmosfæren meget dårlig, siger den irske journalist.

Efter lang tids venten forlængede Martin O’Neill med det irske forbund tirsdag.

Nations League er et nyt tiltag sat i søen af UEFA for at komme af med alle de ligegyldige træningskampe. Nations League udløser fire pladser ved EM til nationer, der ikke kvalificerer sig gennem den almindelige kvalifikation.

Danmarks fodbolddrenge skal møde Irland og Wales. Foto: Jens Dresling Landsholdsfodbold - 24. jan. 2018 - kl. 12:55 Genvej til EM: Fantastisk lodtrækning til Danmark

Newcastle har fået bud afvist på Nicolai Jørgensen, og de er nu klar til at smadre klubrekorden, og agenten fortæller om stor interesse. Foto: AP Premier League - 24. jan. 2018 - kl. 09:45 Vil smadre klubrekorden for dansker: 'Der er stor interesse for ham'

Åge Hareide har skabt en kultur med et stærkt sammenhold. For Kasper Schmeichel minder det, der er sket med landsholdet, lidt om, hvad han var med til med Leicester sidste år. Foto: Lars Poulsen. Sport og Spil Bagom landsholdets vej til succes: Ikke set lignende i 17 år

9 kommentarer
Vis kommentarer