Superstjerne afviste Jørgensen

Roberto Baggio måtte smilende afvise Martin Jørgensen, da denne ville have hans trøje

Baggio med stort grin. Foto: Luca Bruno
Baggio med stort grin. Foto: Luca Bruno
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Der bliver grinet højlydt i studiet.

Den tidligere professionelle fodboldspiller Jan Michaelsen bryder landsholdskollegaen Martin Jørgensens talestrøm med spørgsmålet: - Stod der No Regrets på maven?

Det berømte citat, som en tredje tidligere spiller på landsholdet omkring årtusindeskiftet Stig Tøfting har tatoveret hen over brystet, og som er titlen på hans anerkendte selvbiografi, understreger, hvem de taler om.

Martin Jørgensen er gæst i podcasten Bag om Trøjen med Jan Michaelsen som vært, og de to taler egentlig om Jørgensens ophold på en klinik i Bologna i 2002, hvor han genoptræner efter en skade.

Hér møder han superstjernen Roberto Baggio, og det ender med, at den italienske superstjerne kommer med en trøje til sin danske kollega.

Men forhistorien begynder i Parken i 1999, da Italien slår Danmark 2-1, hvilket sender et groggy dansk landshold endnu længere ned i kanvassen efter en mareridtsagtig start på EM-kvalifikationen.

Artiklen fortsætter under billederne

Martin Jørgensen i nærkamp med Paolo Maldini, mens Fabio Cannavaro og Dino Baggio ser til i kampen, som italienerne vandt 2-1. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Martin Jørgensen i nærkamp med Paolo Maldini, mens Fabio Cannavaro og Dino Baggio ser til i kampen, som italienerne vandt 2-1. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Det danske startopstilling til venskabskampen mod Holland i 1999. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Det danske startopstilling til venskabskampen mod Holland i 1999. Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Roberto Baggio spillede på det italienske landshold 1988-2004. Her ses han i nærkamp med Ivan Helguera i sin sidste optræden for Gli Azzurri. Foto: Stefano Rellandini/Reuters/Ritzau Scanpix
Roberto Baggio spillede på det italienske landshold 1988-2004. Her ses han i nærkamp med Ivan Helguera i sin sidste optræden for Gli Azzurri. Foto: Stefano Rellandini/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Baggio har siddet på bænken i opgøret, men alligevel vader Jørgensen ind i det italienske omklædningsrum efter kampen for at få hans trøje.

- Jeg havde to holdkammerater (fra Udinese, red.) på holdet, så det var ikke fordi, jeg skulle vise pas for at komme ind. Og dér sidder Baggio i bar mave, og vi hilser på hinanden.

- Kan vi bytte, spørger jeg ham. Så begynder han at smile.

- Nej, jeg har allerede byttet. Én af dine holdkammerater med en masse tatoveringer kom ind og smed sin trøje på gulvet, pegede på mig og sagde: ’Change!’

Det er heromkring, Jan Michaelsen begynder at grine.

- Så måtte han aflevere, fortæller Martin Jørgensen om Baggios trøjebytte med Tøfting.

Baggio lovede Jørgensen, at han kunne få trøjen fra den næste landshold, men hér sad Baggio på tribunen, og det løb ud i vandet. Først flere år senere kom Baggio uopfordret med en trøje til Jørgensen i deres fælles tid i Bologna.

Det kan du høre mere om i podcasten, der også fortæller, hvor Martin Jørgensen endte på et femmandshold med Baggio og Luigi Di Canio mod nogle lokale i det nordlige Italien.

Lyt til 'Agenterne'

Randers-klubikon Mads Fenger bestod i 2017 lægetjekket hos Zulte Waregem. Parterne var enige om en fireårig aftale og Fenger blev i sin nye Zulte-trøje fotograferet til offentliggørelsen af transferen.

Under besøget i Belgien skete der dog noget, der fik Fengers agent, Mads Bach Lund, til at ane uråd.

Lyt til 'Agenterne' her eller på din fortrukne podcastplatform.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind