Suveræne Brasilien klar til VM

Brasilien har med 1-0-sejr over Colombia kvalificeret sig til VM i Qatar efter en suveræn VM-kvalifikation

De brasilianske spillere fejrer Lucas Paquetas scoring til 1-0 mod Colombia. Foto: Andre Penner/Ritzau Scanpix
De brasilianske spillere fejrer Lucas Paquetas scoring til 1-0 mod Colombia. Foto: Andre Penner/Ritzau Scanpix

Brasiliens fodboldlandshold har som det første hold fra Sydamerika kvalificeret sig til næste års VM i Qatar.

Kvalifikationen kom i hus takket være en sejr på 1-0 over Colombia på hjemmebane i São Paulo natten til fredag dansk tid.

Midtbanespilleren Lucas Paqueta stod for den afgørende scoring, da han med sit svagere højre ben sendte bolden ind bag Colombias David Ospina efter en stikning fra Neymar i det 71. minut.

Med sejren slutter Brasilien sig til nationer som Danmark og Tyskland, der allerede har kvalificeret sig til slutrunden.

- Det her er frugten af det arbejde, vi har kæmpet for et stykke tid, siger matchvinderen Paqueta efter kampen.

- Nu er jeg nødt til at blive ved med at arbejde hårdt for at sikre min plads i VM-truppen, tilføjer han.

Læs også: Smadrer dem 9-0

Brasilianerne topper den sydamerikanske VM-kvalifikation med 34 point efter 12 kampe - ni point foran Argentina på andenpladsen.

Slår rekorder i Sydamerika
Holdet har vundet sine seneste 11 hjemmekampe i VM-kvalifikationen og samtidig holdt buret rent i de seneste ti af dem. Begge dele er rekord i Sydamerikas VM-kvalifikation.

De øverste fire hold i puljen kvalificerer sig direkte til VM i Qatar, mens femtepladsen skal ud i en playoffkamp om at komme med.

Læs også: Nu bliver Sverige savet midt over

Tredje og fjerdepladsen indtages i øjeblikket af Ecuador og Chile. Sidstnævnte overhalede i nat Colombia på fjerdepladsen ved at besejre Paraguay på udebane med 1-0.

Ecuador havde få timer forinden vundet 1-0 over Venezuela på hjemmebane.

Brasilien er den mest succesfulde nation i VM's historie med fem titler. Holdets seneste titel blev vundet i 2002 i Japan og Sydkorea.

Dengang besejrede holdet Tyskland 2-0 i finalen på to scoringer af angrebslegenden Ronaldo.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter