Svar i bannersagen: Der er nultolerance

DBU-formanden ser ikke den store grund til at forsøge at ændre reglerne, så eksempelvis bannere med 'Boycott Qatar' kan få plads

DBU-formand Jesper Møller står på mål for Qatar-banner-sagen, 200 hemmelige millioner og en sag om betændte billetter

Qatar-banner, en gusten billetsag og de hemmelige millioner. Se interviewet med DBU-formanden her. Video: Per Rasmussen

Tirsdag aften, da den danske VM-billet kom i hus, blev landsholdsfan Daniel Niebuhrs banner konfiskeret i Parken.

Med teksten 'Boycott Qatar 2022' var budskabet ganske klart.

Det er linjen, der er blevet lagt, og sådan vil det fortsætte, siger DBU-formand Jesper Møller.

- Hvis budskaberne på de flag er i strid med gældende regler, så bliver de fjernet. Hvis vi skal have ændret på det, så skal vi have ændret på reglerne.

- Det kommer jo også til an på, hvad der står på det pågældende flag. Det må overlade til dem, der afvikler kampene (I dette tilfælde FIFA, red.) at vurdere. Ellers må vi politikere til at kigge på det ene og det andet.

Der var flere forskellige markeringer i Parken mod Qatars VM-værtskab. Foto: Tariq Mikkel Khan
Der var flere forskellige markeringer i Parken mod Qatars VM-værtskab. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

- Det er jo ikke mig, der fortolker bestemmelsen. Det er et discplinærsystem. Hvis de vurderer, at det er en overskridelse til regelsættet, så skal flaget jo fjernes.

Har du tænkt dig at arbejde med det reglement for at ændre det?

- Vi har besluttet os for, at der skal være en nultolerance over for enhver for for diskrimination eller noget, der kan fremstå diskriminerende. Det, tror jeg, er vigtigt at holde fast i. Det er jo ikke kun i Danmark, at der spilles kampe, det er hele Europa, så der skal vi tænke os godt om, før vi begynder at ændre noget.

DBU-formanden under det digitale pressemøde, der gik forud for Ekstra Bladets interview med ham. Foto: Per Rasmussen
DBU-formanden under det digitale pressemøde, der gik forud for Ekstra Bladets interview med ham. Foto: Per Rasmussen
 

Hans personlige holdning blev efterspurgt på det digitale pressemøde, der lå lige inden Ekstra Bladets interview.

- Jeg er jo advokat, og så må man jo sige, hvad man vil, bare man er klar til at tage konsekvenserne. Jeg bryder mig ikke om, at man udtrykker sig diskriminerende.

- Jeg vil hellere have, at man udtrykker sig positivt. Ellers ved jeg, at jeg kommer til at have diskussionen med nogen internationalt, der er af den opfattelse, at vi sætter barren meget højt - måske også højere end reglerne kan. Så jeg vil gerne have, at man udtrykker sig positivt i stedet for negativt, så man ikke kommer til at fremstå på en diskriminerende måde.

- Vi har nultolerance over for enhver diskrimination.

Skal det så tolkes sådan, at boykot Qatar-banneret er diskriminerende? Åbenbart ikke.

- Det har jeg jeg ikke sagt. Nu lægger du svaret i munden på mig. Den, der har ansvaret for kampen, har vurderet det.

I har sagt, at I er imod valget af Qatar som VM-vært og siger, at I ikke har støttet det. Men I støttede jo Michael Plaitini, der fik VM til Qatar. Fortryder I støtten?

- Det er jo mange år siden, at det var aktuelt med Platini, og alene det, at han er fjernet på grund af korruption, det siger jo egentlig sig selv. Så svaret er: Vi fortrød ikke, at vi støttede ham dengang, men som tingene udviklede sig, så endte det jo på en anden måde.

- Havde vi vidst det, som kom frem i 2016, da det var aktuelt at støtte ham, så er det jo ikke sikkert, vi havde stemt på ham. Men det kommer så an på, hvad alternativet var.

VM-feber: Se den hemmelige rekordbonus lige her

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.