Svensk forbund med gigantisk Zlatan-bommert: - En ren og skær ulykke

Det svenske fodboldforbund har liket to kommentarer, hvor Zlatan Ibrahimovic bliver svinet til

Zlatan er i englenes by blevet modtaget som en af deres egne efter skiftet til LA Galaxy. Hjemme i Sverige er forholdet mere tvivlsomt.

Zlatan Ibrahimovic har fået en forrygende start i LA Galaxy, men uden for banen er han havnet i modvind efter at have startet et samarbejde med bookmakeren Bethard, og nu tager sagen en ny drejning, der muligvis kan få betydning for stjernens mulige deltagelse i VM.

Helt oppe på minister-niveau har Zlatan fået kritik for potentielt set at være med til at lokke mennesker til et spillemisbrug, og efter mandagens reklamefilm, som Zlatan lagde på sin Instagram-konto, så har kritikken været enorm.

Nu viser det sig, at to af de mest hadefulde kommentarer er blevet liket af SvFF - det svenske fodboldforbund svarende til DBU i Danmark.

- Spiller man i en skidt liga som MLS semiskadet...agerer som ejer du Sverige??? Sut min pik. Du er ikke værd at bære det svenske flag, som du beder om. Luder!!!, lyder det i den ene kommentar, som det svenske fodboldforbund har liket.

- Skam, at du eksponerer dig selv i denne sammenhæng. Millioner af unge ser op til dig. Vil du gerne have, at de skal havne i spillemisbrug, lyder det i den anden kommentar, som fodboldforbundet altså har tilkendegivet, at de synes godt om.

Artiklen fortsætter under billederne

Her ses dokumentationen for, at fodboldforbundet likede den hårde kritik af Zlatan:

Sådan ser Zlatans reklame ud:

Se også: Zlatan topper listen, som ingen vil toppe

Se også: Se det ekstreme foto: Zlatan fuldender sin krop

Sagen har naturligvis trukket overskrifter i Sverige, hvor der lige nu er tvivl omkring, om Zlatan vender tilbage til landsholdet for at spille med ved VM.

Fodboldforbundets kommunikationsmand Staffan Stjernholm kender ikke til historien, da Aftonbladet kontakter ham, men fortæller, at der er flere i forbundet, der har adgang til kontoen på Instagram.

Lidt senere ringer han tilbage og har undersøgt sagen.

- Det kan være mig, der har scrollet ned med for tyk tommelfinger, når jeg har kigget mig lidt omkring. Progressive briller...Ingen hos os skal synes godt om sådanne kommentarer. Selvfølgelig ikke, siger Stjernholm.

Artiklen fortsætter under billederne

Zlatan i sin nye LA Galaxy-trøje. Foto: AP
Zlatan i sin nye LA Galaxy-trøje. Foto: AP

Zlatan i aktion for Sverige. Foto: Jens Dresling
Zlatan i aktion for Sverige. Foto: Jens Dresling

Se også: Zlatan ligner en fodgænger, der har tabt farten

Se også: Zlatans nye hån: Danskerne skal drikke øl og se på os

Han mener ikke, at der er tale om, at forbundet er blevet hacket, og der vil heller ikke blive ændret på rutiner i forbundet.

- Det er jo en ren og skær ulykkeshændelse, hvis man sætter tommelfingeren lidt for skævt. Jeg har svært ved at se, at folk skulle tage det alvorligt. Og jeg har fjernet 'synes godt om-markeringerne' nu, siger Stjernholm.

Kommunikationsmanden forstår, at folk kan synes, at det er mærkeligt, at forbundet liker sådanne kommentarer, men understreger igen, at der var tale om en fejl.

Zlatan Ibrahimovic meldte fra til det svenske landshold efter EM 2016, men har de seneste uger pludselig talt varmt om at komme med på holdet igen til VM-slutrunden i Rusland.

Zlatan stoppede på landsholdet i 2016. Kan han være på vej tilbage?

Van der Vaart og Zlatan Ibrahimovic endte i en stjernekrig i Amsterdam. Det fik stor betydning for hollænderens karriere-forløb. Foto: AP Sport og Spil Sådan fik Zlatan FCM-stjernen til at flytte
 

Den tidligere Malmö FF træner Hasse Borg var med, da Zlatan blev præsenteret som nyt Ajax-talent. (Foto fra filmen 'Den unge Zlatan') Sport og Spil Usete optagelser afslører Zlatans ukendte side: Ensom og sårbar

49 kommentarer
Vis kommentarer