Svenske stjerner går amok i øl-rus efter vanvittig VM-kamp

Ola Toivonens scoring på det absolut sidste spark i VM-kampen mod Frankrig kan blive svensk idrætsklassiker

De svenske stjerner jubler over den vanvittige sejr over Frankrig fredag aften. Foto: AP/Marcus Ericsson.
De svenske stjerner jubler over den vanvittige sejr over Frankrig fredag aften. Foto: AP/Marcus Ericsson.

Fredagens VM-kvalifikationskamp mellem Sverige og Frankrig i Stockholm fik en nærmest uvirkelig afslutning, da Ola Toivonen i de allersidste sekunder sikrede hjemmeholdet sejren med en scoring fra midten af banen.

De 48.783 tilskuere, spillere, trænere, ledere og bolddrenge på Friends Arena holdt vejret, da bolden svævede ned mod målet, som Frankrigs målmand, Hugo Lloris, havde efterladt tomt som følge af en "skovtur".

- Jeg vidste, at han var utrolig træt, og det var fra en ret lang afstand, så jeg var ikke engang sikker på, at han ville ramme målet. Men han gjorde det rigtigt godt. Jublen bagefter var helt utrolig, siger forsvarsspilleren Andreas Granqvist om Toivonens mageløse sejrsmål til 2-1.

#lag

Et opslag delt af mikaellustig (@mikaellustig) den

Efter sejren fejrede de svenske stjerner triumfen med et sand ølbad i omklædningsrummet, som backen Mikael Lustig dokumenterer ovenfor.

Verdens største brøler
Granqvist tilføjer, at han efter scoringen spurtede hurtigere end i hele kampen for at fejre målet.

Jimmy Durmaz, der i det 43. minut udlignede Frankrigs 1-0-føring og siden blev udskiftet, fortæller:

- Det vanvittige er, at jeg sagde til Roger (Jacobsson, Sveriges materialemand, red.), at Frankrig skulle lave verdens største brøler 30 sekunder inden. Derefter jagtede "Seb" (Sebastian Larsson, red.) bolden, og så lavede han den her fejl, siger han om Hugo Lloris.

Langt væk fra sin plads i målet valgte Frankrigs målmand at sparke bolden i blinde op ad banen, og præcis på midterlinjen havnede den i fødderne på Ola Toivonen.

Jubler inden scoring
Nyhedsbureauet TT mener, at scoringen kan blive en svensk "idrætsklassiker".

I lighed med for eksempel Björn Borgs sejre ved Wimbledon eller det svenske ishockeylandsholds afgørende scoring mod Canada i 1962, som sikrede VM-guldet.

- Jeg er ikke gammel nok til at erindre Hyland (tv-kommentator, red.) og da "pucken glider i mål", men jeg fik den samme følelse. Bolden er længe i luften, men jeg fornemmer, at bolden er i mål og jubler, inden der er mål, siger Sveriges landstræner, Janne Andersson.

- Det er heldigt. Det skal man have respekt for, men jeg vil ikke bede om undskyld for det, siger han.

Ola Toivonen selv siger om kampens sidste spark:

- Ja ... wow, altså wow. Det var vildt. Alt vores slid gennem 90 minutter belønnede sig i det absolut sidste minut. Det var vanvittigt.

Christian Eriksen og co. blev 2'er i Premier League. Foto: Michael Zemanek/All Over Press Sport og Spil Det store Premier League overblik: Her skal Tottenham handle

Se også: Første sejr i 13 år: Andorra choksejrer mod EM-deltager

Se også: Bizart mål sikrer svensk sejr over Frankrig

Se også: Foran HELT tomt mål: Hvordan kan City-stjerne brænde den?

Christian Eriksen scorede mod Tyskland. Det var den syvende scoring i 11 kampe under Åge Hareide. Foto: Lars Poulsen. Landsholdsfodbold - 10. jun. 2017 - kl. 07:22 Fem gode grunde: Derfor stråler Kong Christian

15 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere