Svenskere raser over dansk farce: Skulle smides ud

Det svenske fodboldforbund mener, at Danmark er sluppet for let efter at have meldt afbud til en VM-kvalifikationskamp for kvinder og stillet op med vikarlandsholdet i en venskabskamp mod Slovakiet

Svenskerne er sure over, at Danmark er sluppet billigt fra at melde afbud og stille svækket hold ved to lejligheder. Foto: Lars Poulsen
Svenskerne er sure over, at Danmark er sluppet billigt fra at melde afbud og stille svækket hold ved to lejligheder. Foto: Lars Poulsen

Svenskerne var mildest talt rasende, da Danmark slap med en bøde på 200.000 kroner og en betinget udelukkelse fra UEFA's kvalifikationsturneringer, da det danske kvindelandshold meldte afbud til en VM-kvalifikationskamp mod Sverige sidste år.

De danske kvinder kunne ikke blive enige med DBU om vilkårene for at stille op for landsholdet og stillede derfor ikke op til udekampen.

Danmark blev også taberdømt 0-3 ved den lejlighed, men ifølge det svenske fodboldforbund stod straffen slet ikke mål med 'forbrydelsen'.

Artiklen fortsætter under billedet.

Kvindelandsholdet måtte træne i Spillerforeningens tøj sidste år, da de lå i konflikt med DBU. Foto: Finn Frandsen.
Kvindelandsholdet måtte træne i Spillerforeningens tøj sidste år, da de lå i konflikt med DBU. Foto: Finn Frandsen.

- Det var en farce
Og nu er det svenske fodboldforbund igen på krigsstien i kølvandet på konflikten mellem DBU og Spillerforeningen, der resulterede i, at DBU måtte sende et herrelandshold med sekundaspillere til træningskampen mod Slovakiet.

- Det, som skete i Danmark, er en farce, og det var præcis det her, vi advarede mod tidligere, siger generalsekretær, Håkan Sjöstrand, der efter afbuddet fra det danske kvindelandshold advarede mod, at flere lande kunne finde på at gøre det samme på grund af den lave straf.

Han mener, at Danmark burde være straffet langt hårdere, end tilfældet var.

- Vi må have et stærkt regelsæt med kraftfulde sanktioner som sikrer, at sådan noget ikke kan ske igen, siger han med henvisning til de to danske episoder.

- Danmark fik en bøde på 200.000 kroner (svenske kroner, red.) i bøde, da de ikke kom til en VM-kvalifikationskamp. Og vi fik en bøde på 600.000 kroner, fordi vi ikke havde de rigtige strømper på under VM. Det virker som om, der ikke er nogen sammenhæng i straffene, uddyber han ifølge Expressen med henvisning til en bøde, svenskerne fik under VM i Rusland, hvor det dog var FIFA, der stak bøder ud.

Artiklen fortsætter under billedet.

Håkan Sjöstrand er ikke imponeret over den straf, Danmark er blevet tildelt i forbindelse med konflikter mellem Spillerforeningen og DBU. Foto: Ritzau Scanpix
Håkan Sjöstrand er ikke imponeret over den straf, Danmark er blevet tildelt i forbindelse med konflikter mellem Spillerforeningen og DBU. Foto: Ritzau Scanpix
 

- Gør som i Sverige
Generalsekretæren foreslår blandt andet, at UEFA kigger mod Sverige for at finde de rette konsekvenser for de lande, der skulle finde på at gøre som Danmark.

- Der skal være et regelsæt, der tager et tydeligt udgangspunkt i, at hvis et landshold ikke dukker op til en turneringskamp, så udelukkes man fra den turnering.

- Præcis som vi faktisk har i de lavere rækker i Sverige, siger han og påpeger, at der dog skal være en undtagelse, hvis holdene har en virkelig god grund.

Det mener han med andre ord ikke, at Spillerforeningens gentagne konflikter med DBU kan betegnes som, og han sender da også en stikpille af sted mod de danske spillere.

- Landskampene skal ikke som i Danmark være et værktøj for spillerforeninger i forhold til at strejke eller påvirke forhandlinger, siger han.

Danmark risikerede at blive udelukket fra EM-kvalifikationsturneringen, hvis de ikke stillede op til kampen mod Slovakiet, og derfor fik man stablet et alternativt landshold på benene.

Det 'rigtige' landshold spillede Nations League-kampen mod Wales, efter at spillerne og DBU blev enige om en midlertidig aftale.

Den danske konflikt kan dog blusse op om en måned, når Danmark møder Irland i Nations League. Inden da skal parterne være blevet enige om en ny aftale, da den midlertidige kun gjaldt for kampen mod Wales.

De danske landsholdsspillere stillede op til kampen mod Wales på en midlertidig aftale. Foto: Lars Poulsen
De danske landsholdsspillere stillede op til kampen mod Wales på en midlertidig aftale. Foto: Lars Poulsen
 

Hugo Lloris ankommer til retten forud for sin dom for spirituskørsel. Foto: Ritzau Scanpix Tottenham - 12. sep. 2018 - kl. 17:52 Nye detaljer om verdensmesters spritkørsel: Der var opkast i bilen

Nicklas Bendtner stod tirsdag frem og beklagede sin optræden. Foto: Lars Poulsen Skandinavien - 12. sep. 2018 - kl. 13:43 Har set optagelser: Bendtners kæreste tager fejl

Daniel Agger er havnet i en strid med den nuværende ejer af hans tidligere hus på Hvidovre Strandvej 59. Den nye ejer har konstateret forurening på grunden og kræver i omegnen af tre mio. kr. i erstatning. Agger er uden skyld i forureningen, der er sket før 1945. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Daniel Agger i bizar millionstrid

Det danske vikar-landshold leverede en mandfolkeindsats mod Slovakiet. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Agenterne fælder dom: Landsholds-vikarer kan score kassen nu

Sport og Spil Premier League-stjerne tjente over 200 millioner: Nu er de brugt allesammen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen