Annonce:
Annonce:

Svensson vil gøre dansker til landsholdsbomber

Bo Svensson er i færd med at tilbageskole Marcus Ingvartsen til en rolle som angriber, og landsholdet er et fælles mål for den danske duo i Mainz

Marcus Ingvartsen, der her fejrer sit første landsholdsmål, har VM-drømme, og dem vil Bo Svensson hjælpe ham med at kunne indfri. Foto: Lars Poulsen
Marcus Ingvartsen, der her fejrer sit første landsholdsmål, har VM-drømme, og dem vil Bo Svensson hjælpe ham med at kunne indfri. Foto: Lars Poulsen
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

- Det er en fælles ambition at gøre ham til landsholdsangriber, siger Bo Svensson til Ekstra Bladet om sin nye lejesvend, landsmanden Marcus Ingvartsen.

Den succesrige Mainz-træner, der har lagt flot fra land i Bundesligaen med en aktuel plads i Top 5, har hentet den 25-årige offensivspiller i Union Berlin for at tilbage-forvandle ham fra midtbanespiller til sin tidligere status af angriber.

Både for sin egen klubs og for det danske landsholds skyld.

Han bemærker, at landstræner Kasper Hjulmand, der tidligere havde Ingvartsen under sine vinger i FC Nordsjælland, har fortalt ham, at det er som angriber, han har en chance for at blive en del af en VM-trup, og det hjælper han gerne med.

Annonce:

- Han mangler lidt som angriber efter to år på midtbanen og skal genfinde fornemmelsen for rummene helt fremme. Hvornår han skal løbe dybt, hvornår han skal skærme bolden, og hvordan han skal bevæge sig i feltet, siger Bo Svensson.

Bo Svensson er i færd med at tilbageskole sin landsmand til rollen som fuldblodsangriber. Foto:  Torsten Silz/picture-alliance/dpa/AP Images/Ritzau Scanpix
Bo Svensson er i færd med at tilbageskole sin landsmand til rollen som fuldblodsangriber. Foto: Torsten Silz/picture-alliance/dpa/AP Images/Ritzau Scanpix

- Og så skal han selvfølgelig skærpe sin afslutninger efter en periode, hvor han mere har haft næstsidste fod på.

Trods en lidt sen ankomst til Mainz på grund af efterudtagelsen til det danske landshold, åbnede Marcus Ingvartsen ellers sin målkonto allerede ved første indhop mod Hoffenheim, og Bo Svensson føler sig overbevist om, at landsmanden er den type, han manglede i sin trup.

- Han bringer noget, som vores andre angribere ikke har og er bedre rent teknisk. Han kan spille med ryggen mod mål og falde ned i banen, og han kan spille alene fremme eller i tomandsangreb.

Den etårige lejeaftale er kun en start, håber han.

Annonce:

- Jeg tror, det er et projekt med et lidt længere perspektiv. Vi har lejet ham et år, men hvis vi bliver oppe, er er der gode muligheder for at lave aftalen permanent, siger han og forudser, at Marcus Ingvartsen efter endnu et indhop med en halv time mod Freiburg snart er at finde i startopstillingen.

Marcus Ingvartsen åbner sin målkonto i Mainz. Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix
Marcus Ingvartsen åbner sin målkonto i Mainz. Foto: Daniel Roland/AFP/Ritzau Scanpix

Marcus Ingvartsen fik sin landsholdsdebut i marts, da han kom ind i det 77. minut og scorede til slutresultatet 8-0 mod Moldova. Og forleden luftede han sine store ambitioner i rødt og hvidt i et interview med Kicker.

- Jeg skal i startopstillingen så hurtigt som muligt, og på den lange bane skal jeg deltage i VM, lød det omkring hans klubskifte til Mainz.

- Jeg havde to virkelig gode år i Union med en masse spilletid, men jeg ville spille som angriber igen. Jeg vil komme tættere på landsholdet ved at bruge mine kvaliteter som angriber. Landstræner Kasper Hjulmand ser mig også som angriber.

Marcus Ingvartsen forlod Danmark i 2017 og tog til Genk efter 23 kasser i Superligaen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.
Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: