Sverige gav Danmark hjælpende hånd: Her er vores modstander ... måske

Danmark får en ekstra chance for at kvalificere sig til EM på udebane - sandsynligvis mod Ukraine, hvis det skulle gå galt i den traditionelle kvalifikationsturnering. Vi slipper dermed for en tur til Rusland, da svenskerne hjemme ordnede russerne i deres sidste kamp

Victor Lindelöf bragte Sverige foran 1-0 og blev tiljublet af Andreas Granquist. Foto: AP
Victor Lindelöf bragte Sverige foran 1-0 og blev tiljublet af Andreas Granquist. Foto: AP

For få dage siden var der intet, der tydede på, at det svenske fodboldlandshold skulle spille sig til oprykning i Nations League.

Tirsdag lykkedes det Sverige at vinde gruppe to i turneringens næstøverste lag, da svenskerne hjemme i Stockholm slog Rusland med 2-0 som opfølgning på lørdagens 1-0-sejr over Tyrkiet i Istanbul.

Dermed kæmpede Sverige sig på fire dage fra gruppens sidsteplads og potentiel nedrykning til førstepladsen og oprykning.

Sejren betyder også, at Sverige - ligesom Danmark - får en ekstra chance for at kvalificere sig til EM 2020, hvis det skulle gå galt i EM-kvalifikationen.

Gruppevinderne skal således mødes i foråret 2020 om en ekstra plads til EM. Her vil Sverige besøge Bosnien, mens Danmark skal en tur til Ukraine.

Det kræver dog, at samtlige hold dummer sig i kvalifikationen. Skulle et eller flere af de fire hold kvalificere sig til EM gennem den almindelige kvalifikation, går pladsen videre til næstbedste hold i de respektive puljer.

Det kan du læse mere om her.

Manchester United-forsvareren Victor Lindelöf bragte hjemmeholdet i front fire minutter før pausen, da Mikael Lustig fik panden på et svensk hjørnespark og headede bolden ned for fødderne af Lindelöf.

Midterforsvareren fik et fint træf på bolden, der gik i mål helt ude ved stolpen.

Føringen var ganske fortjent, for svenskerne havde kreeret langt de største chancer mod et reserveramt russisk hold.

Både Marcus Berg og anfører Andreas Granqvist havde haft et par gode forsøg på hovedstød, da Sverige kom foran.

Med små 20 minutter tilbage øgede Berg til 2-0, efter at Sebastian Larsson havde fået blokeret et skud. Marcus Berg var hurtig over bolden og fordoblede den svenske føring.

Sverige og Rusland slutter gruppen med hver syv point, men svenskerne tager førstepladsen, da de er bedst indbyrdes. Tyrkiet ender sidst og rykker ned i tredje lag.

Den svenske sejr betyder, at Sverige følger Danmark, Bosnien og Ukraine op i det øverste lag i den næste udgave af Nations League. Tyskland, Island, Polen og Kroatien rykker den modsatte vej.

Sverige er - ligesom Danmark - klar til play off i Nations League, hvis den almindelige kvalifikation til EM skulle glippe. Foto: Ritzau Scanpix
Sverige er - ligesom Danmark - klar til play off i Nations League, hvis den almindelige kvalifikation til EM skulle glippe. Foto: Ritzau Scanpix
 

Landsholdsfodbold - 20. nov. 2018 - kl. 18:22 Fans raser over danske vagter: 'En absolut skændsel'

Se også: Købt for vanvidssum af Barcelona: Nu lyver han sig syg og spiller computer

Øjnene har altid været stålsatte. Foto: PR Sport og Spil Var verdens dyreste fodboldspiller: Nu har han kæmpe succes som dj

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere