Han fik aldrig det helt endelige gennembrud som førsteangriber i Arsenal, og ophold i Juventus, Wolfsburg og Nottingham Forest sendte den danske angriber mod bunden, men skiftet til Rosenborg gav endelig Nicklas Bendtner lidt succes.
19 mål i Eliteserien gjorde ham til liga-topscorer for første gang, og den lange angriber gør nu status i et sjældent langt indlæg på Instagram.
- Jeg sad her og tænkte på, hvordan jeg skulle beskrive min sæson. Jeg gætter på, at det er første gang i min karriere, at alt gik, som jeg havde håbet og planlagt, lyder det fra Bendtner.
- Faktisk er det første gang, at jeg ikke er nødt til at bekymre mig om andet end at nyde øjeblikket og forberede mig på de kommende udfordringer, skriver Bendtner.
- At jeg er kommet så langt siden min genstart i marts, det skylder jeg et stort tak for til Rosenborg. til mit hold, mine trænere, fans og alle i kulissen, skriver Bendtner.
Bendtner har længe været blandt de hurtigste i Rosenborg:
Angriberen kom også tilbage på landsholdet, hvor han med et mål mod Irland var med til at sende Danmark til VM. Og også det fortæller Bendtner om i sit opslag.
- Så kom jeg hjem. Sådan føltes det i hvert fald for mig, da jeg hørte hele Parken i København synge mit navn, og jeg kunne mærke, hvordan de rejste sig op i sæderne for at byde mig velkommen tilbage. Det er sandsynligvis den mest utrolige følelse, jeg nogensinde har haft i mit fodbodliv. At være med til at sikre Danmark en plads ved VM og at score et mål i en afgørende kamp var en meget vigtig måde for mig at vise min taknemmelighed til mine landsmænd, skriver Bendtner.
- Mange har været med på denne rejse sammen med mig. Men kun meget få af jer ved, hvordan det har været. En ting er sikkert. Jeg forsvinder ikke. Jeg er slet ikke færdig. Jeg bliver ved. Lord out, skriver Bendtner og henviser til sit kælenavn, som ellers var optaget i Rosenborg, så han fik et nyt, som du kan se lige her.