Taler ud 25 år efter: I knuste min store drøm

Tysk nedtur: For præcis 25 år siden stod Thomas Doll i sin karrieres største finale, men måtte gå slukøret hjem, da Danmark som bekendt løb med EM-pokalen

Thomas Doll og Flemming Povlsen i infight under EM-finalen. Thomas Doll fortæller 25 år efter om den skuffelse danskerne påførte ham. Foto: Kim Agersten
Thomas Doll og Flemming Povlsen i infight under EM-finalen. Thomas Doll fortæller 25 år efter om den skuffelse danskerne påførte ham. Foto: Kim Agersten

Klokken er cirka 22.00 den 26. juni 1992. En flok slukørede tyske spillere vælter om i græsset. Trætte og skuffede.

Storfavoritterne kan fra grønsværen se en rød hvid sejrsfest tage fart – en fest der først slutter på en stopfyldt rådhusplads i København dagen efter.

En af de tyske spillere er Thomas Doll. Han er skuffet, men på det her tidspunkt ved han ikke, at han netop har misset den største mulighed, han nogensinde får for at vinde en stor, international turnering.

– Det var en kæmpe skuffelse. Jeg husker, at vi sad på banen, og alle var nedtrykte. Og om aftenen på hotellet var der næsten ingen, der talte sammen. Alle var skuffede, for vi havde en stor chance for at vinde, men vi forærede den væk, husker Thomas Doll.

– Vi havde en stor chance for at skrive historie og vinde noget stort – og det savner jeg virkelig fra min landsholdskarriere, fortæller Doll, der ellers troede på, at EM 1992 skulle være hans – en kulmination på et eventyr, der begyndte to år før.

Han havde sin fodboldungdom i det tidligere Østtyskland, hvor han vandt to nationale mesterskaber med Dynamo Berlin.

Thomas Doll fik aldrig chancen for at vinde noget stort med Tyskland igen. Foto: Ole Steen
Thomas Doll fik aldrig chancen for at vinde noget stort med Tyskland igen. Foto: Ole Steen
 

Efter Tysklands genforening begyndte de store udenlandske klubber at trække de bedste østtyske spillere til, heriblandt Thomas Doll.

Han spillede et år i Hamburger SV, men allerede i 1991 blev han solgt til Lazio for et sted mellem 60 og 70 millioner kroner. En enorm sum efter datidens standarder og til en liga, der på det tidspunkt blev betragtet som Europas bedste.

Han fik en kanon-sæson på den offensive midtbane i Lazio, hvor han spillede 31 kampe og scorede syv mål i ligaen. Ved sæsonens afslutning blev han kåret til den bedste udenlandske spiller i Serie A.

Ødelagt af en skade
På landsholdet gik det også strygende. I Tysklands korte kvalifikationsturnering spillede han fem ud af seks kampe, og forud for EM-slutrunden fremhævede Ekstra Bladet ham som en af profilerne på det tyske hold.

– Vi spillede en virkelig god kvalifikation, og det var det bedste år i min karriere. Jeg var i virkelig god form, og jeg spillede på et meget højt niveau, husker Thomas Doll.

Men hans forberedelser til EM blev ødelagt af den ankelskade, han fik i den sidste liga-kamp imod Cagliari. Og efter EM’s første kamp mod det tidligere Sovjetunionen (SNG) røg han ud på bænken.

Herfra kunne han se rivalen Thomas Hässler træde ind på midtbanen og indtage en dominerende rolle. Hässler scorede to flotte frisparksmål og blev kåret til turneringens bedste spiller. Efter åbningskampen mod SNG fik Thomas Doll kun to korte indhop inden finalen, hvor han spillede hele anden halvleg.

I forbindelse med 20-års jubilæet spillede Danmark og Tyskland på Østerbro Stadion. På billedet Peter Schmeichel, Thomas Doll og Torben Piechnik. Foto. Peter Hove Olesen
I forbindelse med 20-års jubilæet spillede Danmark og Tyskland på Østerbro Stadion. På billedet Peter Schmeichel, Thomas Doll og Torben Piechnik. Foto. Peter Hove Olesen
 

Kæmpede som løver
Ifølge Thomas Doll grinede tyskerne lidt af danskerne i begyndelsen af turneringen.

– Vi så nogle billeder med danske spillere med øl i hånden, fordi de var taget på ferie. Men så kom de tilbage og spillede vidunderlig fodbold, og så var der ingen, der grinede mere, husker Thomas Doll – selv om historien om de danske feriedrenge, der vendte hjem fra badestranden, er blevet punkteret siden.

Thomas Doll afviser da også, at tyskerne undervurderede Danmark i finalen, og han husker, hvordan de ellers så afslappede danskere med hans ord ’blev som løver’, når de kom på banen.

– Ingen tænkte, at det her var en let kamp. Danmark havde masser af individualister, og de spillede som et hold. Alle kæmpede for hinanden.

– De havde intet at tabe, for de kom ind i turneringen i stedet for Jugoslavien, og de fik mere og mere selvtillid og styrke for hver kamp, der gik. For mig at se var de det bedste hold i finalen.

Ikke noget at fejre
Dagen efter finalenederlaget gik turen hjem til Frankfurt, hvor der var planlagt sejrsfest. Men de tribuner, der var blevet stillet op, blev pillet ned igen, og i stedet for at blive hyldet gik de tyske spillere hver til sit. For i Tyskland er sølvmedaljer i fodbold ikke noget, man fejrer. Her gælder kun titler.

– Vi blev ikke mestre, så der var ingen fest. Jeg forstår det egentlig ikke helt, for en andenplads er også godt, men det blev der ikke gjort noget specielt ud af, fortæller den 51-årige Doll.

Resten af tyskerens karriere blev plaget af skader, og det gik også ud over hans landsholdskarriere.

Det blev blot til 18 kampe. Den sidste spillede han i 1993, mens en del af holdkammeraterne var med til at vinde EM i 1996.

Lars Olsen med EM-pokalen. Foto: Lars Poulsen
Lars Olsen med EM-pokalen. Foto: Lars Poulsen
 

Fik kritik for ikke at filme

Det er 25 år siden, men alligevel er der en særlig situation, der popper op i hovedet på Thomas Doll, når snakken falder på finalen.

– Det var ikke en stor chance, men jeg havde en én mod én-situation inde i boksen, hvor forsvarsspilleren kom med et langt ben.

– Jeg var forbi manden og kunne måske have ramt hans ben og fået et straffespark, og det fik jeg kritik for i Tyskland, forklarer han.

Situationen er formentlig duellen med Lars Olsen efter cirka 75 minutter ved stillingen 1-0.

Den ender med, at Thomas Doll får afsluttet fra en spids vinkel, men skuddet bliver blokeret af Kim Vilfort.

Kæmpede med sig selv
Thomas Doll har siden tænkt på, om han skulle have gået efter at få dommeren til at fløjte.

– Nogle gange kæmpede jeg lidt med mig selv. For når jeg ser, hvordan spillerne i dag prøver at få frispark og påvirke dommeren, så tænker jeg nogle gange, at det ikke var så professionelt fra min side, siger den i dag 51-årige Thomas Doll.

– Men hvis jeg ser på det som en sportsmand, så tænker jeg, at det var OK, for jeg kunne jo blive på benene, fortsætter han og tilføjer:

– Det var min måde at spille fodbold på. Jeg lod mig jo ikke falde, når jeg spillede ude på banen, så hvorfor skulle jeg gøre det, fordi det var inde i boksen?

Olsen havde flyttet sig
Den daværende danske anfører, Lars Olsen, husker Thomas Doll som en meget dygtig spiller. Men den episode, der har hjemsøgt tyskeren siden EM-finalen, erindrer han ikke, da Ekstra Bladet får ham i røret.

Lars Olsen siger dog med et grin, at han selvfølgelig havde nået at flyttet sig, hvis tyskeren havde prøvet at få et straffespark.

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere