Temperamentsfuld dansk EM-profil sviner modstanderne til

Landsholdets Sanne Troelsgaard taler gerne hårdt og fører ordkrig med modspillere under kampene ved EM

Er livet for kort til kvindefodbold? Se Ekstra Bladets Arnela Muminovic svare på den påstand her

Tonen er indimellem hård, og der bliver sagt grimme ting til de danske modstandere.

Kvindelandsholdets Sanne Troelsgaard benytter flere gange munden, når hun er i kamp for Danmark under EM i Holland.

- Det er ikke kun bandeord, men der kommer også hele sætninger ud på kort tid.

- Når jeg har en høj puls, så kommer det bare ud, siger Sanne Troelsgaard.

Det hænder også, at hun bliver udsat for sin egen medicin. I mandagens 1-0-sejr over Norge forsøgte den norske stjerne Ada Hegerberg at bringe danskeren ud af fatning.

- Hun sagde noget til mig og forsøgte at psyke mig. Det måtte hun da gerne, for det betød bare, at jeg gik hårdere til hende i nærkampene.

- For mig er det en motivationsfaktor. Hvis jeg bliver svinet til, så ved jeg, at jeg på en måde har overtaget, siger Sanne Troelsgaard.

Modstanderne får en del svinere igennem kampen, hvis de står over for Danmarks Sanne Troelsgaard. Foto: imago/foto2press/ All Over Press
Modstanderne får en del svinere igennem kampen, hvis de står over for Danmarks Sanne Troelsgaard. Foto: imago/foto2press/ All Over Press
 

Midtbanespilleren har også flere gange været efter dommerne ved EM i Holland.

- Jeg taler dansk til dem. Jeg har et voldsomt temperament, og det er vist meget godt, at de ikke forstår mine danske gloser, siger hun.

Sanne Troelsgaard skiller sig tilsyneladende en anelse ud på landsholdet, for ikke mange andre holdkammerater fører ordkrig med modstanderne. De vil i hvert fald ikke fortælle om det.

Pernille Harder har tidligere haft et hidsigt temperament, men i dag har hun lært at styre sig.

- Jeg taler slet ikke med modstanderne under kampen, siger Harder.

Stine Larsen, der både har spillet angriber og midterforsvarer under EM, har flere blå mærker på kroppen fra nærkampe. Selv om der bliver gået fysisk hårdt til den, så taler hun ikke hårdt til sine direkte modspillere.

- Jeg ved slet ikke, hvad jeg skulle sige til dem, siger Stine Larsen.

Venstrebacken Cecilie Sandvej har det på samme måde.

- Man får ikke så meget ud af svine folk til. Det er meget bedre at tage dem i en tackling bagefter. Så sender man også et supergodt signal, siger Cecilie Sandvej.

Det danske landshold forbereder sig i øjeblikket til kvartfinalen ved EM.

På lørdag venter de regerende tyske europamestre i et opgør, der spilles i Rotterdam.

Forlod EM-lejren af personlige årsager: Nu vender landstræneren tilbage

Norge i knæ: Nu hvæser norske profiler af irriterende danskere

Hård kritik trods EM-succes: Kvinder er for langsomme

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.