Annonce:
Annonce:

Tiltrængt fransk sejr

Frankrig fik sin første sejr og kom væk fra sidstepladsen i Nations League-gruppen ved at slå Østrig

Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

I femte forsøg lykkedes det endelig for Frankrigs verdensmestre at komme på tavlen med en sejr i dette års Nations League.

Efter blot at have fået to point i de første fire kampe vandt Frankrig torsdag aften med 2-0 over Østrig hjemme på Stade de France.

Dermed kom Frankrig væk fra gruppens sidsteplads, der efter sidste runde på søndag resulterer i nedrykning til det næstbedste lag i Nations League.

Frankrig, der søndag aften gæster Danmark i Parken, har nu fem point, mens Østrig er sidst med fire point i gruppe 1. I toppen fører Kroatien med ti point foran Danmark med ni efter torsdagens sejr på 2-1.

Frankrig er hårdt ramt af afbud til landskampene i denne uge, men Didier Deschamps har dog en enorm bredde at trække på som landstræner.

Annonce:

Efter en målløs første halvleg var det Paris Saint-Germain-stjernen Kylian Mbappé, der scorede det forløsende mål til 1-0 ti minutter efter pausen.

I høj fart tog han på dribletur uden for feltet, og han skar ind i feltet, før han udplacerede den østrigske keeper Patrick Pentz.

Den ældste nogensinde
Ti minutter senere blev det 2-0, da Antoine Griezmann serverede for Olivier Giroud, der headede bolden hårdt i kassen.

Med målet blev Giroud, der er 35 år og 357 dage gammel, den ældste målscorer på Frankrigs landshold nogensinde.

Kort efter burde Mbappé have scoret til 3-0, men efter at have afdriblet målmanden fumlede han bolden ud over baglinjen.

I gruppe 4 styrer Holland mod gruppesejren efter at have vundet 2-0 ude over Polen torsdag aften.

Det skete på scoringer af Cody Gakpo og Steven Bergwijn.

Samtidig vandt Belgien hjemme med 2-1 over Wales på mål af Kevin De Bruyne og Michy Batshuayi, der også lagde op til hinandens mål. Kieffer Moore reducerede for Wales efter pausen.

Annonce:

Resultaterne betyder, at Holland inden sidste runde fører med 13 point foran Belgien med 10.

Netop de to lande tørner sammen i Holland på søndag, men Holland vandt den første indbyrdes kamp med 4-1 og bliver svær at fravriste førstepladsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: