To mand sendt hjem fra landsholdet: Her er de nye

Christian Nørgaard og Kenneth Zohore træder ind i den danske landsholdstrup, inden kampen tirsdag mod Østrig

Hareide må undvære Delaney og Cornelius. Foto: Lars Poulsen
Hareide må undvære Delaney og Cornelius. Foto: Lars Poulsen

Christian Nørgaard og Kenneth Zohore er udtaget til landsholdstruppen af landstræner Åge Hareide inden kampen tirsdag mod Østrig.

De to spillere erstatter Thomas Delaney og Andreas Cornelius, der forlod landsholdstruppen efter Danmarks kamp lørdag i Nations League mod Irland.

Thomas Delaney døjer med betændelse i en tå, og det var derfor helt efter planen, at han skulle hjem til Borussia Dortmund efter lørdagens kamp.

Andreas Cornelius fik en forstrækning i lysken under en træning med landsholdet og tager hjem til sin franske klub, Bordeaux, for at få behandling.

Cornelius kom ikke på banen i lørdagens kamp mod Irland, som endte 0-0.

De to nye spillere i truppen får kun én chance for at vise sig frem, inden kampen tirsdag. Det sker, når landsholdet træner på MCH Arena i Herning mandag.

Ingen af de to nye spillere har tidligere fået spilletid på A-landsholdet, men de har begge spillet flere kampe for ungdomslandsholdene.

Zohore tørner til dagligt ud for Cardiff, mens Christian Nørgaard spiller for italienske Fiorentina.

Se også: Modstander fik enorm skideballe: - Alle hørte det - undtagen ham

Se også: Karakterer fra Irland-kampen: En dansker falder igennem

Se også: Danmark i kedelig nulløsning: Vi kan ikke undvære Eriksen
Se også: Fin genvej til EM: Men her er landsholdets store problem

103 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere