- Han er nødt til at skifte liga nu. Altså, det skal han. Han har ikke nok udfordringer i hverdagen der.
- Derfor tror jeg, at han har nogle uvaner, som du ikke bemærker, før han møder bedre modstand i landskampe eller i Europa.
Sådan sagde Ståle Solbakken, der er norsk landstræner, i marts til VG om den norske landsholdsstopper Kristoffer Ajer, der spiller i skotske Celtic.
Den kommentar falder Celtics midlertidige træner for brystet.
John Kennedy mener, at den tidligere FCK-boss i stedet skulle have taget en privat snak med Ajer.
- Jeg syntes, det var respektløst overfor både ligaen og klubben. Vi er en kæmpe klub, der konkurrerer om at komme i Europa hver eneste sæson, siger Kennedy til skotske Daily Record.
- At komme ud med så skarpt et budskab om, hvad en spiller skal gøre, mener jeg, ikke er det rigtige.
- Det er ikke hans ansvar at sige det. Hvis han ønskede en privat samtale med 'Kris', så fint. Men jeg synes bestemt ikke, at han skulle gå ud offentligt og fortælle en spiller, hvad han skal eller ikke skal gøre, lyder kritikken fra Kennedy.
Ståle mener, at 22-årige Ajer, der har kontraktudløb i 2022, bør skifte til en af de fem store ligaer, der anses for at være i England, Tyskland, Italien, Frankrig og Spanien.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Norge vandt seneste landskamp 1-0 over Montenegro - se målet her:
- Det var tåbeligt sagt, Ståle!