Total forvirring om EM i København

Et farveknald kan slukke EM-drømmen: Fredag er afgørelsens time, og nu rettes et voldsomt angreb på overborgmesteren

Så glade var de i 2016, da det officielle EM-logo 2020 blev præsenteret i København. Fra venstre er det Kultur- og fritidsborgmester i København Carl Christian Ebbesen, UEFAs generalsekretær Theodore Theodoridis, Københavns overborgmester  Frank Jensen, formand for DBU Jesper Møller, Regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen, medlem af UEFA's Eksekutivkomite Allan Hansen og direktør i Sport Event Danmark Lars Lundov. Foto: Kaare Smith
Så glade var de i 2016, da det officielle EM-logo 2020 blev præsenteret i København. Fra venstre er det Kultur- og fritidsborgmester i København Carl Christian Ebbesen, UEFAs generalsekretær Theodore Theodoridis, Københavns overborgmester Frank Jensen, formand for DBU Jesper Møller, Regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen, medlem af UEFA's Eksekutivkomite Allan Hansen og direktør i Sport Event Danmark Lars Lundov. Foto: Kaare Smith

Det kan være svært at forstå, at det overhovedet kan være til diskussion, om København næste sommer kan magte at være vært for både EM i fodbold og Tour de France.  

Men diskussionen er der, selv om man nærmest skal være blød i bolden for at vinke farvel til en historisk mulighed for at få fodboldslutrunde på dansk jord. Fredag morgen kan EM-drømmen briste.

Her skal Københavns Kommune meddele UEFA, om den danske hovedstad stadig vil være blandt de 12 europæiske byer, som er blevet tildelt en værtsrolle for EM-slutrunden, der på grund af coronapandemien er blevet flyttet fra 2020 til 2021.

UEFA meddelte allerede 17. marts, at EM vil blive skudt et år. Egentlig skulle København have svaret 30. april, men ikke alt på rådhuset foregår i skarpt trav, og udfordringen har været at få plads til EM i juni næste sommer uden at genere Tor de France, som begynder med en enkeltstart i København 2. juli.

Det handler især om eksponering, altså synlighed i gadebilledet, og her opererer både UEFA og ASO, selskabet bag Tour de France, med ret skrappe betingelser.

Ifølge kontrakten med ASO skal København ’males’ i tourens gule farve i hele 100 dage før starten 2. juli. Eller som det hedder i et notat fra Københavns kommune:

’Den første etape i Danmark er en enkeltstart i København 2. juli og to efterfølgende etaper fra Roskilde til Nyborg og fra Vejle til Sønderborg. Forud for selve enkeltstarten er især et omfattende 100-dages program, hvor byerne er forpligtede til udsmykning og optakt samt en lang række events forud for Grand Depart.’

UEFA’s krav er, at København og omegn skal ’males’ i EM’s blå farve fra 14. dage før den første kamp, som er 13. juni i Parken, hvor Danmark møder Finland. Den blå farve skal være i bybilledet indtil dagen efter EM-finalen som spilles i London 12. juli.

Desuden skal der være en åben fanzone i København under hele turneringen og storskærmsarrangementer. Den sidste kamp i Parken er en 1/8-finale 29. juni, altså flere dage før tourens enkeltstart.

Lad det være sagt med det samme. Det er ASO, der sidder med den lange ende. Kontrakten med Københavns Kommune er uopsigelig. Med mindre der kommer en ny pandemi om et år, bliver der kørt Tour de France i København og videre ud i det danske land sommeren 2021.

Anderledes forholder det sig med EM. Her har UEFA på grund af coronaen givet København en mulighed for at trække sig som værtsby, uden at det kommer til at koste en krone.

Slagsmålet handler altså blandt andet om et farveknald. Både UEFA og ASO skal eksponeres, og de to parter skal give plads til hinanden, hvis København og Danmark skal have begge begivenheder. Hvilket i givet fald vil blive en historisk sommer.

Hos UEFA er man på det rene med, at ASO kom først. I følge Ekstra Bladets oplysninger er fodboldforbundet indstillet på en form for kompromis, men stadig med stor synlighed. Hvordan ASO stiller sig er et spørgsmål, der ikke kan besvares i skrivende stund. Men siger ASO nej til blå farver i bybilledet, bliver der næppe noget EM i København.

--------- SPLIT ELEMENT --------- 

Tæv til overborgmesteren

Det er Københavns Kommune med overborgmester Frank Jensen i spidsen, der fører forhandlingerne med ASO. Tirsdag aften blev økonomiudvalget på Københavns Rådhus orienteret, men ret meget klogere blev medlemmerne ikke.

Dansk Folkepartis Carl Christian Ebbesen, som var kulturborgmester, da København i sin tid lavede aftalen om EM i fodbold, er mildest talt ikke tilfreds med overborgmesterens ageren i sagen.

Selv siger Ebbesen, at EM i fodbold er hans hjertebarn, mens Tour de France er Frank Jensens hjertebarn.

- Da EM blev udskudt et år, var Frank Jensen alt for længe om at komme i gang med forhandlingerne med ASO. Han har ikke taget det alvorligt nok. Det vil være absurd, hvis vi mister EM-værtskabet, og det vil være utrolig dårligt håndværk fra overborgmesterens side, siger Carl Christian Ebbesen.

Han var med i det brede forlig, som i 2014 sagde ja til, at København skulle være vært for EM. Som forligspartner undrer han sig over, at han her kort før deadline ikke ved, om København stadig skal være vært for EM.

- Ved mødet i økonomiudvalget tirsdag blev vi ikke klogere på, hvordan forhandlingerne går. Vi ved ikke, hvad svaret til UEFA fredag bliver, siger han.

Ekstra Bladet har forsøgt at indhente en kommentar fra overborgmester Frank Jensen. Det har ikke været muligt. Avisen erfarer dog, at overborgmesteren sammen med DBU måske allerede torsdag indkalder til et pressemøde om sagen. 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

DBU har styr på tingene

Mens der på Københavns Rådhus stadig er usikkerhed om, hvorvidt EM kommer til byen næste sommer, så har DBU for deres vedkommende styr på tingene.

Af et notat fra rådhuset fremgår det, at Københavns Kommune endnu ikke har udbetalt en andel af det samlede tilskud på 8,2 mio. kr. til DBU.

Men DBU har overfor Kultur- og Fritidsforvaltningen oplyst, at de øvrige danske bidragsydere til EURO 2020; Region Hovedstaden og Sport Event Denmark har tilkendegivet deres fulde opbakning til Københavns værtskab for EURO 2021 og bekræftet, at deres bevilligede tilskud kan overføres til 2021. 

DBU har ligeledes bekræftet, at aftaler vedrørende brugen af Ofelia Plads til Football Village (fanzone, Red.) kan forlænges til 2021 ligesom aftaler vedrørende brug af Københavns lufthavn, Tingbjerg Idrætspark som træningsfacilitet og udvalgte navngivne hoteller til de landshold, som skal spille i København kan indfries i 2021. 

Afviklingen af de fire EM-kampe i København i Telia Parken er alene et anliggende mellem DBU, Parken og UEFA. Den aftale er også på plads.

Hvis svaret fra Københavns Kommune og DBU til UEFA fredag er positivt, venter der stadig en endelig formel politisk godkendelse i borgerrepræsentationen.

Det vil i givet fald ske 14. maj. Det har DBU og UEFA ifølge notatet på forhånd accepteret.

DBU’s formand, Jesper Møller, skriver i en sms til Ekstra Bladet, at han ikke ønsker at udtale sig, før der er en endelig afklaring.

Se også: Han skaffede EM til Danmark: Drømmen må ikke briste

Se også: Få det nu fixet, Frank

Al-Khelaifi brugte over en milliard på at hente Neymar til PSG. Penge har aldrig været et problem for manden fra Qatar. Foto: Ritzau Scanpix Sport - 5. maj. 2020 - kl. 08:47 Nettet strammes om spillets gigant

Se også: Blodig sheik køber Premier League-klub

61 kommentarer
Vis kommentarer