Total nedtur: Indrømmer sin fejl

- Det er frustrerende ikke at vinde sådan en kamp, erkender Simon Kjær, der tabte den afgørende duel mod Shane Duffy, da Irland udlignede

Det var en svært skuffet sportchef, der analyserede kampen bagefter. Video: Discovery Networks Danmark. Foto/producer: Tariq Mikkel Khan/Kristian Hansen.

PARKEN (Ekstra Bladet): - Fodbold bliver afgjort i felterne!

Simon Kjærs bemærkning henunder midnat i Parken rammer meget godt den skuffelse ind, som det danske landshold sidder tilbage med efter 1-1 opgøret mod Irland.

Danmark dominerede i stor stil, men i straffesparksfeltet var de uskarpe og uden træfsikkerhed. I eget felt var de også alt for uskarpe, da irerne fik en af de frygtede dødbolde, som Shane Duffy slog til på.

Den store, irske stopper kom højest og slog Simon Kjær i duellen. Duffy udlignede og efterlod danskerne i dyb skuffelse.

- Jeg ved godt, jeg skal hoppe lige op og lidt tilbage for at nå bolden. Da jeg hopper op, ved jeg Shane Suffy er på ryggen af mig. Havde bolden været 30 cm længere fremme, havde jeg nået bolden og ikke ham. Men sådan er fodbold, siger Simon Kjær.

Simon Kjær erkender sin fejl. Foto: Lars Poulsen
Simon Kjær erkender sin fejl. Foto: Lars Poulsen
 

Landsholdsanføreren var ikke så stærk, så dominerende, som han plejer at være. Der var usikkerhedsmomenter i flere af indgrebene fra Sevilla-spilleren.

- Vi har chancerne til at afgøre den her fodboldkamp, men vi vidste godt britiske hold kan lave mål på dødbolde. Det her fortæller alt om kynismen i fodbold, mener Simon Kjær.

Han mener, at det er for tidligt at sige Danmark er under massivt pres, selv om kvalifikationen er begyndt med to uafgjorte kampe.

- Vi følte, vi vandt 3-3 mod Schweiz, hvor vi var høje efter kampen. I dag mod Irland var følelsen, at vi tabte 1-1. Det var frustrerende og bittert, at vi ikke kunne vinde.

- Nu kan det ikke diskuteres, der skal tre point på kontoen mandag mod Georgien, fastslår anføreren.

Se også: Efter fuseren: Nu er der pres på

Pierre Emile Højbjerg var tæt på at blive matchvinder. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 7. jun. 2019 - kl. 22:42 Stor fuser i Parken: Kæmpe dansk nedtur

70 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere