Tre kampe tilbage: Messi kan misse VM

Opgøret mellem Argentina og Uruguay blev en taktisk affære, hvor begge hold var tilfredse med uafgjort

Lionel Messi og Argentina fik uafgjort i Uruguay og ligger med tre kampe igen stadig ikke blandt de fire hold, der går direkte til VM. Foto: AP
Lionel Messi og Argentina fik uafgjort i Uruguay og ligger med tre kampe igen stadig ikke blandt de fire hold, der går direkte til VM. Foto: AP

Kylian Mbappe var centrum for det mest interessante skifte på transfervinduets sidste dag (Foto: PSG.fr) Transfer - 1. sep. 2017 - kl. 01:09 DRAMA til det sidste: Her er transfervinduets største handler

Der var på forhånd lagt op til et spændende opgør mellem to af de bedste mandskaber i den sydamerikanske VM-kvalifikation, da Uruguay torsdag tog imod Argentina.

Specielt de to nationers angribere er normalt garanter for mål og underholdning, men Cavani og Suarez mod Messi og Dybala blev aldrig en fodboldkamp, der vil blive husket for sin skønhed.

Opgøret i Montevideo endte 0-0 og vil mest af alt blive husket for grimme tacklinger og henholdende spil.

Efter 46 minutter var Uruguay tæt på at blive reduceret til ti mand, da Alvaro Gonzales kom flyvende ind i en tackling mod Lionel Messi og fejede benene væk under ham.

Det forblev dog ved en advarsel til Gonzales.

Tættest på sejren var Argentina, da Lionel Messi sendte et frispark afsted, men Muslera i Uruguays mål var vågen i situationen.

Begge hold har haft en kvalifikation præget af svingende resultater.

Argentina ligger nummer fem i puljen med 23 point. Mest overraskende er det, at holdet kun har scoret 15 mål i 15 kvalifikationskampe.

Uruguay har et enkelt point mere og ligger nummer tre i puljen, hvor de fire øverste hold kommer direkte til VM, mens femtepladsen sikrer sig playoffkampe.

Der var tænding på mellem Uruguay og Argentina, men mål kunne de ikke score. Foto: AP
Der var tænding på mellem Uruguay og Argentina, men mål kunne de ikke score. Foto: AP
 

Brasilien, der som det eneste sydamerikanske hold allerede er kvalificeret til VM i Rusland, tog hjemme mod Ecuador.

Den nye Barcelona-spiller Paulinho stod for kampens første mål, da han efter et hjørnespark bankede bolden op i nettaget.

Efter flere ugers tovtrækkeri og skadesproblemer spillede Liverpool-spilleren Coutinho igen fodbold, da han blev skiftet ind i anden halvleg.

Og han skulle kun bruge 20 minutter på banen, før han bragte Brasilien på 2-0, der også blev kampens resultat.

Alle hold har nu spillet 15 ud af 18 kampe i den sydamerikanske kvalifikation.

Brasilien har 36 point, Colombia 25, Uruguay 24, Chile 23, Argentina 23, Paraguay 21, Ecuador 21, Peru 19, Bolivia 11 og Venezuela 7.

André Riel er ny mand i AGF-trøjen. Foto: AGF Transfer - 31. aug. 2017 - kl. 23:24 AGF-scoop før deadline: Henter oprykker-helt

Se også: Frankrig slår famlende hollændere og nærmer sig VM-plads

3 kommentarer
Vis kommentarer