Trump med bizar trussel: Støt os, eller det får konsekvenser!

Donald Trump kommer med vild advarsel i forsøget på at sikre USA værtsskabet til VM i fodbold i 2026

Sådan ser Marokkos bud på VM 2026 ud. Det er konkurrenten til USA. Vinderen findes 13. juni.

Fodbold-VM til sommer spilles i Rusland, mens Qatar er værter om fire år. 13. juni i år afgøres det, hvem der skal være værter i 2026, og nu har verdens mest magtfulde mand blandet sig i debatten.

Helt ud af det blå har den amerikanske præsident Donald Trump valgt at blande sig i debatten, og det med lidt af en trussel.

- USA har lavet et stærkt bud sammen med Canada og Mexico til VM 2026. Det vil være en skam, hvis lande, vi altid støtter, begynder at arbejde mod det amerikanske bud. Hvorfor skulle vi støtte disse lande, når de ikke støtter os (inklusiv i FN)?, skriver Trump på Twitter.

Donald Trump vil have lande, som man normalt samarbejder med, til at støtte USAs VM-bud. Hvorfor skulle USA ellers støtte dem, lyder det. Foto: AP
Donald Trump vil have lande, som man normalt samarbejder med, til at støtte USAs VM-bud. Hvorfor skulle USA ellers støtte dem, lyder det. Foto: AP
 

Trumps udmelding kom natten til fredag og er på syv timer allerede retweetet 14.000 gange, liket 60.000 gange og har 16.000 kommentarer.

USA har længe været set som favoritten til at blive værter ved VM 2026. Ikke mindst fordi 1994-slutrunden var en stor succes, og verdensmesterskaberne har ikke siden været placeret på det nordamerikanske kontinent.

Der har dog været spekuleret en del i, om mange af Donald Trumps kontroversielle handlinger i verdenspolitikken vil få den globale støtte til at hælde mod Marokko, der er den store modkandidat til værtstjansen.

Tilbage i februar 2017 talte UEFAs præsident Aleksander Ceferin negativt om  USA's midlertidige indrejseforbud for syv muslimske lande.

- Det bliver en del af evalueringen, og jeg er sikker på, at det ikke vil hjælpe USA til at få VM.- Hvis spillere ikke kan komme på grund af de politiske eller populistiske beslutninger, så kan VM ikke blive spillet der. Det er virkeligheden for USA, men også for alle andre lande, der gerne vil være værter for et VM, sagde Aleksander Ceferin.

Kun én ting får DBU til at boykotte VM i Rusland

DBU gik Trump-vejen: Minder mere om Nordkorea end Nibe

Donald Trumps politik kan få negative konsekvenser for USAs VM-bud. Foto: AP
Donald Trumps politik kan få negative konsekvenser for USAs VM-bud. Foto: AP

Vold, konetyveri og homorygter: Her er Ronaldos vilde ven

Det beskidte spil: Sådan vil FIFA score kassen på VM

Også FIFA-præsident Gianni Infantino var ude med riven.

- Det er klart, at i VM-sammenhæng skal alle hold, inklusive holdenes officials og tilhængere, have adgang til landet, ellers er der intet VM. Det er klart, betingelserne er tydelige. Og så kan hvert enkelt land bestemme sig for, om det ønsker at ansøge eller ej, baseret på disse betingelser, sagde Infantino dengang.

Det var 10. april i år på et pressemøde i World Trade Center i New York, at USA kom med deres formelle bud, og dengang talte det amerikanske fodboldforbunds præsident om Trump-støtte.

- Vi har den fulde støte fra USAs regering til dette projekt. Præsidenten støtter os og opfordrede til dette fælles bud. Han er især glad for, at Mexico er en del af dette bud, lød det fra Gulati.

Marokko er dog en hård konkurrent til at få VM-færtsskabet.

- Marokko har alle chancer. Hos os spilles fodbold overalt: på landet og i byerne og med en bold eller en bylt stof, lød det fra Moulay Hafid Elalamy, der er chef for landets budkomité, i marts.

Ifølge nyhedsbureauet AP vil Marokko bruge gigantiske 97 milliarder kroner på at forberede VM, og det taler for afrikanerne, at de forsøgte i 1994, 1998 og 2006, men tabte alle gange. Og så forlyder det, at hele 97 procent af nationen står bag buddet.

I 2010 tabte USA overraskende valget om værtsskabet til Qatar. Dengang var det FIFA’s 24 mand store eksekutivkomite, som stemte om VM-værtskaberne. Siden er reglerne ændret, således at FIFA’s 211 medlemslande i dag alle har en stemme, når et VM skal placeres.

Det er i forbindelse med en FIFA-kongres i Moskva 13. juni dagen før VM-start, at værtsnationen for VM 2026 skal findes. Danmark har foreløbig meldt ud, at de ikke vil tage stilling til, hvem de stemmer på, før de to buds delegationer har været på besøg, og det kommer de i den kommende uge. Til gengæld har lande som Frankrig, Belgien og Luxembourg allerede meldt deres støtte til Marokko.

USA kan tabe kampen om VM - igen

Trump, vil du være Arsenal-manager?

Zorniger bekymret for højreskred: Jeg frygter det sker i Danmark

Det beskidte spil om VM: Putin gik i Panik