TV: Anfører Agger bryder tavsheden i DBU-konflikt

Daniel Agger vil ikke være den anfører, der svigter fællesskabet, selv om han og andre kunne tjene mere på individuelle kontrakter, siger han til Ekstra Bladet

TV: Daniel Agger står fast på at landsholdsspillerne står sammen som et hold - se interviewet med ham her

På banen står han fast i tacklingerne, og landsholdets anfører Daniel Agger gør det samme i den igangværende konflikt med DBU.

Det handler selvsagt ikke mindst om unionens krav om at differentiere de økonomiske vilkår for landsholdsspillerne. Der er nemlig ikke et tankesæt, som Brøndbyprofilen bifalder.

Se også: Sammenbrud: DBU og spillerne strides stadig

- Vi har det synspunkt, som vi altid har haft: Vi vil gerne stå sammen som hold. Vi vil gerne have lige vilkår for alle, høj som lav. Det er det, vi kæmper for, siger Daniel Agger til Ekstra Bladet.

- Som en af holdet største stjerner sammen med Christian Eriksen, vil det vel være en fordel for jer med en individuel kontrakt. Hvorfor vil du ikke have sådan en?

- Det siger jo lidt sig selv, at Christian og jeg og flere andre ville kunne drage fordel af individuelle kontrakter og tjene nogle flere penge.

-Vi står sammen, siger Daniel Agger til Ekstra Bladet (Foto: Linda Johansen)
-Vi står sammen, siger Daniel Agger til Ekstra Bladet (Foto: Linda Johansen)
 

Se også: Ny ballade: Hovedsponsor truer med at forlade DBU

- Men det er ikke det, vi vil. Vi vil gerne sikre nogle af de unge superligaspillere, som kommer op, nogle af de samme vilkår, som vi fik, dengang vi kom op.

Se også: Landsholdskollaps lig med historisk dårlig ledelse

- Jeg vil ikke være den anfører på det danske landshold, som vil lave om på det. Jeg mener, at især på et fodboldhold, handler det om at stå sammen, og det gør det både på og udenfor banen.

- Tror du denne konflikt bliver løst indenfor de næste par uger?

- Det håber jeg, for der er ingen, der er tjent med den. Vi er klar til at forhandle, og det gør Spillerforeningen på vores vegne.

Se også: Scorer 50 mio. kr. på landsholdet - DBU er uenige

- Er det udelukket at skrive under på det, der ligger nu?

- Det kan slet ikke lade sig gøre - det med de individuelle aftaler. Det er Spillerforeningen, der står for vores aftaler, og det bliver den ved med at gøre, fastslår Daniel Agger.

Se interviewet med Daniel Agger i toppen af artiklen

Se også: DBU-bombe: Derfor skal spillerne også betale

Se også: Afsløring: Her er DBU's spareplan til spillerne

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere