Tv-billeder afslører: Ronaldo havde fat i superstjernen

Cristiano Ronaldo var opsat på både at sikre sig Nations League-trofæet og en ny holdkammerat søndag aften

Ronaldo og co. besejrede Holland i finalen - se højdepunkterne her. Video: Discovery Networks Danmark

Cristiano Ronaldo er typen, der aldrig stiller sig tilfreds og hviler i den øjeblikkelige succes.

Det beviste den portugisiske verdensstjerne, da han søndag aften lige havde vundet Nations League-titlen med resten af Portugals landshold.

Efter Portugals sejr over Holland i Nations League-finalen lagde Cristiano Ronaldo nemlig ikke skjul på, at han gerne ser Hollands nye superstjerne Matthijs de Ligt i Juventus til den kommende sæson.

Derfor var portugiseren hurtig til lige at gribe fat i de Ligt, da slutfløjtet havde lydt i Porto.

Det viste tv-billederne, og Matthijs de Ligt udtalte selv til flere medier, herunder portugisiske NOS, hvad samtalen drejede sig om.

- Han spurgte, om jeg ikke kom til Juventus til den nye sæson. Jeg blev en lille smule chokeret over det spørgsmål. Det var derfor, jeg grinede. Jeg forstod ikke, hvad han sagde med det samme, sagde Matthijs de Ligt om episoden.

Den 19-årige hollænder er brandvarm på transfermarkedet, og centerforsvareren jagtes af alle de store klubber i dette sommervindue, hvor han forventes at forlade Ajax Amsterdam i en kæmpe millionhandel.

Cristian Ronaldo er åbenbart imponeret over Matthijs de Ligt. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix
Cristian Ronaldo er åbenbart imponeret over Matthijs de Ligt. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix

FC Barcelona nævnes af mange internationale medier som favoritten til at sikre sig det hollandske stjerneskud, men det forsøgte Ronaldo altså at forpurre.

Om portugiserens søde ord har overbevist de Ligt, er dog fortsat usikkert.

- Jeg svarede ham ikke rigtigt. Jeg grinede bare. Nu skal jeg på ferie. Jeg vil tænke mig meget grundigt om og overveje, hvad der er bedst for mig. Først da vil jeg beslutte mig.

- For en ung spiller som mig er fast spilletid det vigtigste. Derfor skal jeg til en klub, hvor det kan lade sig gøre

Camp Nou har plads til næsten 100.000 tilskuere. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Undgå at blive flået: Sådan sparer du flere tusinde på fodboldrejsen

Se også: Historisk triumf: Sikrer sig million-regn

Se også: Scorer vanvidsløn: Real Madrid forgylder Hazard

Se også: Stor nedtur: Groteske fejl koster finalen

28 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere