TV: Her er supermålet alle snakker om: 'Hold nu op for en kasse'

I en noget usexet landskamp tabte Danmark 1-0 til Skotland, men rundt om i Europa krydsede de helt store nationer klinger, og det kom der massiv underholdning ud af - blandt andet et frisparksmål af en anden verden

Længe har han stået i skyggen af Ribery, men i Dimitri Payet kan arvtageren på det franske landshold være fundet. (Foto: AP)
Længe har han stået i skyggen af Ribery, men i Dimitri Payet kan arvtageren på det franske landshold være fundet. (Foto: AP)

Der er blot lidt over et par måneder til sommerens EM i Frankrig, og mens Danmark forsøger at genskabe et landshold under den nye landstræner Åge Hareide mod middelmådige nationer som Island og Skotland, så har de helt store europæiske lande givet forsmag på, hvad vi kan forvente i Frankrig til juni.

Således blev der tirsdag aften spillet en perlerække af store nationale dyster, og udfaldet lover ekstremt godt forud for slutrunden. Her et overblik.

Hjemme på Stade de France i Paris kørte Frankrig rundt med Rusland og knuste dem 4-2 til trods for, at man stort set spillede med et B-hold, hvor flere af spillerne formentlig må overvære slutrunden fra sofaen.

Se også: Agger: Næste gang må jeg losse Schmeichel ned også

N'Golo Kante er en af dem, men det forhindrede ham ikke i at bringe franskmændene i front. Gicnac fulgte op, inden en russisk reducering. Herfra overtog en af denne sæsons helt store Premier League-oplevelser Dimitri Payet showet. Netop indskiftet blev han sat til at sparke frispark fra en afstand, der normalt ikke burde volde landsholdsmålmænd problemer.

Men når det er Payet, der skal sparke, kan man ingen målmand vide sig sikker. Franskmanden har høvlet frisparksmål ind i denne Premier League-sæson, og med et gudespark af en anden verden bragte han franskmændene på 3-1.

- Fabelagtig scoring af Dimitri Payet, der netop er kommet på banen. Hold nu op for en kasse. Hvor er det da et guddommelig spark den mand har i sin højreskøjte, udbrød Viasats kommentator i ren begejstring.

Fødselar Payet sluttede sit eget lille show med at assistere til det afsluttende 4-2 mål. Du kan se ALLE målene fra kampen i toppen af artiklen.

Tysk opvisning
På Allianz Arena i München holdt de tyske verdensmestre legestue med Italien. Det ellers normalt defensivt velfunderede italienske mandskab fik decideret klø og måtte rejse sydpå med en 4-1 lussing. Trøstemålet scoret syv minutter før tid. Men det var 1-0 målet af Real Madrid-spilleren Toni Kroos, der fik folk helt op af stolene. Den scoring kan du se herunder.

Dermed fik tyskerne også oprejsning efter blamagen i sidste uge, hvor man smed en 2-0 føring mod hjemme mod England og tabte 3-2.

Selvsamme England kom ned på jorden, da de hjemme tabte til 2-1 til Holland, efter ellers at være kommet foran 1-0. Holland skal som bekendt nyde EM på skærmen.

Slutteligt satte Portugal og Cristiano Ronaldo en stopper for Belgiens stime med ni måneder uden landsholds-nederlag. 2-1 blev det hjemme på blandt andet et mål af Ronaldo. Detaljen i kampen stod Ronaldo også for. Se hans lækre tunnel i klippet herunder.

Du kan få det fulde overblik over venskabskampenes resultater her

TV: Ronaldo er før blevet kritiseret i landsholdsregi, men mod Belgien viste han klassen. Se hans frække tunnel her

TV: Også andre steder blev der leveret fede højdepunkter. Se Toni Kroos' gudemål mod Italien

 

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere