Annonce:
Annonce:

TV: Hylder Messi: Sådan skal fodbold spilles!

Argentina leverede angrebsfodbold i verdensklasse - naturligvis med Messi i en central rolle

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Man of the Match - igen! For fjerde gang i fem kampe.

Det sydamerikanske fodboldforbund, CONMEBOL, overrakte prisen som kampens spiller til Lionel Messi efter nattens Copa América-semifinale mod Paraguay.

Ingen fra Asunción til Buenos Aires havde nogle indvendinger til det.

For selvom Barcelona-stjernen ikke kom på måltavlen i 6-1-ydmygelsen af naboerne fra nord, tilhørte de 90 minutter, banen og tribunerne i den grad ham.

Messi strålede og spillede en af de landskampe, selv de største spillere i historien bare drømmer om at have prøvet en gang.

Behøver ikke score for at være glad
Han lagde op til tre af målene - og var involveret i de øvrige tre også.

Annonce:

- En fyr som Leo...eller, ikke en fyr som Leo, men Leo alene, fordi han er unik, han ved hvad der er nødvendigt i en kamp, og hvad kampen har brug for. Han behøver ikke score for at være glad. Han er ikke bekymret over de manglende mål, sagde landstræner Tata Martino efter kampen.

Og så var det ligesom rammet ind.

Ren massakre: Messi og co. tordner i finalen

Om det er rigtigt, at Messi ikke er bekymret over sine manglende mål, er svært at sige med sikkerhed, når man ikke har den klejne kunstners fortrolighed.

For sandt er det, at det efterhånden er længe siden, han har scoret i åbent spil for Argentina. Rigtig længe faktisk.

I Copa América i år er det kun blevet til et enkelt mål - på straffespark mod Paraguay i gruppespillet.

Der var ganske vist to mål i oktober sidste år. Men det var en 7-0-sejr over Hongkong, der er nummer 164 på FIFA's verdensrangliste. Så han skal tilbage til VM-kampen mod Nigeria sidste sommer.

Fantastisk dribletur
Inklusive venskabskampe (fraregnet walk over'eren mod Hongkong altså) er det 12½ kamp uden scoringer i åbent spil.

Annonce:

Men det lader som sagt til at være fløjtende ligegyldigt, så længe man har foden med i så mange mål, som Messi har. Og semifinalen tirsdag nat var et lysende eksempel på dette.

Modsat andre kampe, han har spillet for både Barcelona og Argentina, hvor hans ekstreme hurtighed og snævre driblinger danner grundlag for de fantastiske præstationer, var det mere som pasningsspiller og general, han agerede mod Paraguay.

Så gjorde det intet, at Argentina i denne turnering som ved VM sidste sommer har fået skudt i støvlerne, at de har scoret for lidt. Fire mål i fire kampe var det blevet til inden semifinalen. Det stressede ikke Messi.

Daily Mail giver ham karakteren 9.5 på skalaen, der går fra 1 til 10 med følgende skudsmål.

Annonce:

- Et hattricks i assists af den fineste spiller i verden. En til Rojo, en til Pastore og en til Higuaín. Men han mest imponerende bidrag var den fantastiske og næsten utrolige dribletur forud for Argentinas fjerde mål. Han rundede en oppasser, mens han planlagde at runde den næste, inden han perfekt lagde på til Di Marías mål. Messi beviste, at han ikke behøver at score for at være den bedste. Og det er præcis hvad han er, skriver avisen.

Nu møder Argentina værterne fra Chile i lørdagens finale. Det lugter af argentinsk triumf.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
’Man behøver ikke have ondt af Joachim, men...’
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: