TV-vært afslører: Maradona vil være FIFA-præsident

Diego Maradona vil være FIFA-præsident

Til præsidentvalget i maj fortalte Maradona tydeligt, hvem han støttede (SNTV)
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Sepp Blatter er færdig som FIFA-præsident og til vinter - mellem december og februar - skal en ny præsident findes.

Prince Ali Bin Al-Hussein, der tabte valget til Blatter i maj, er favorit, men noget tyder på, at der kommer lidt af en joker ind i vinterens valgkamp.

Verdens bedste fodboldspiller i 1980'erne, Diego Maradona, vil nemlig stille op. Det afslørede den uruguayske tv-vært Victor Hugo Morales søndag aften i Telesur-programmet “De Chilena!”

- Diego vil være kandidat til jobbet som FIFA-præsident, fortalte Morales.

Og ifølge tv-værten vil Maradona ikke være noget dårligt valg.

- Med al den autoritet han har, har han stået i forreste linje for at kæmpe for fodboldspillerne, fortalte Morales.

- Diego har stået i spidsen for at tale om korruption i FIFA og det argentinske fodboldforbund, lød det i tv-programmet.

Diego Maradona vil være FIFA-præsident (Foto: AP)
Diego Maradona vil være FIFA-præsident (Foto: AP)
 

Efterfølgende har tv-værten også været ude og forklare sig på Twitter.

- Han fortalte mig, at han vil kæmpe for at blive FIFA-præsident, og han bad mig om at informere om det, skriver Morales på Twitter.

- 'Jeg er kandidat' var de få ord Diego Maradona brugte, da han svarede mig omkring nomineringen til FIFA-valget, skriver Morales i et andet tweet.

Under seneste VM-slutrunde var Maradona fremme med beskyldninger om, at FIFA fuskede med penge i forbindelse med opbygningen af Haiti efter jordskælvet i 2010.

Skidt indgreb: Maradona sparker barnebarn ned

TV: Maradona overfalder dreng ved freds-ceremoni

For blot få uger siden var Venezuelas præsident Nicolas Maduro fremme og foreslå Maradona at stille op, og det tyder altså på, at det nu vil ske.

Maradona var så sent som i maj ude med riven efter FIFA. Han skrev således en kritisk klumme om forbundet i engelske Daily Telegraph.

- I de seneste årtier har fodbolden ændret sig og ikke til det bedre. Engang var det en sport, du kunne være stolt af og en sport, der samlede verden. Men FIFA har gjort det til en legeplads for korruption, lød det blandt andet fra Maradona.

Udover 54-årige Maradona har også den brasilianske legende Zico og den liberianske fodboldformand Musa Bility meddelt, at de vil stille op. Alle tre skal dog først ud og score opbakning fra fem landes fodboldforbund, før de officielt kan stille op.

Maradona er ikke altid lige diplomatisk - her sviner han Luis Enrique til:

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis Herlufsholm var en muslimsk friskole ...

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind