TV: Vild tilskuerballade: 'Det er en krigszone'

Semifinalen mellem Ghana og Ækvatorial-Guinea endte voldsomt og blev kaldt en 'krigszone' af fodboldunion

Se et stort galleri af urolighederne øverst oppe

Vrede, ærgrelse, skuffelse og triste miner står tilbage blandt spillere og trænere fra Ghana og Ækvatorial-Guinea, som torsdag aften spillede semifinale ved Africa Cup of Nations.

For mens kampen var en ensidig forestilling og en sikker 3-0-sejr til Ghana over turneringens værter, er det voldsom tilskuerballade, der står tilbage efter slutfløjtet.

Politi måtte tage knipler og tåregas i brug for at dæmpe uroligheder blandt hjemmeholdets tilhængere, der sendte raketter og vandflasker mod Ghanas fans og banen.

Samtidig fløj en helikopter over tilskuerrækkerne for at få overblik over situationen.

Skandaløs afslutning: Ghana ydmyger værter

Kampen var afbrudt i cirka en halv time på grund af den dramatiske afslutning, som betød, at de ghanesiske fans måtte flygte fra deres pladser på tribunerne med cirka 10 minutter tilbage af kampen på grund af kasteskyts.

Ækvatorial-Guineas træner, Esteban Becker, var efterfølgende trist over udviklingen uden for banen.

- Det, der bekymrer mig, er det, der skete med fansene. Jeg er meget ked af det, siger han og bliver bakket op af holdets angriber Emilio Nsue.

- Jeg føler mig helt tom på vegne af hele holdet. Jeg har aldrig spillet en kamp med denne form for stemning, siger han.

Politiet måtte rykke op på tribunerne for at stoppe aggressive tilskuere (Foto: AP)
Politiet måtte rykke op på tribunerne for at stoppe aggressive tilskuere (Foto: AP)

Ghanas stjernespiller André Ayew, som scorede Ghanas tredje mål, var bitter over volden og det kaos, der blev skabt og overskyggede kampen.

- Jeg er bekymret for vores fans, da vi så helikopteren, så vi fans komme til skade. Jeg er meget skuffet og meget bitter, siger Ayew.

Mens dramaet udviklede sig, holdt Ghanas fodboldforbund fans orienteret.

- En politihelikopter flyver over stadion, hvor Ghanas fans er i fare. Det er som en krigszone, skrev forbundet på Twitter.

- Ghanas fans er blevet eskorteret fra stadion. Der bliver fortsat begået barbariske handlinger og uprovokeret vold, lød det lidt efter.

En helikopter blev også indsat i kampen mod urolighederne (Foto: AP)
En helikopter blev også indsat i kampen mod urolighederne (Foto: AP)
 

Efter torsdagens voldsomme scener spekuleres der i, hvor Ækvatorial-Guineas bronzekamp mod Den Demokratiske Republik Congo vil blive spillet på lørdag.

I finalen, der spilles søndag, skal Ghana møde Elfenbenskysten.

Se et stort galleri af urolighederne øverst oppe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter