Tvinger spillerne ned i løn - men afviser at gøre det samme

Claus Bretton-Meyer vil beholde sin løn trods det, at han forlanger at landsholdsspillerne skal gå ned i løn

DBU-direktør Claus Bretton-Meyer har sat sig i en svær situation. Der foregår lige nu heftigt tovtrækkeri med det danske landshold, da DBU’s jernmand kræver, at spillerne skal gå kraftigt ned i løn. Det har ført til en konflikt, hvor det kan blive meget svært at finde en løsning.

Trods det, at Bretton-Meyer vil have spillerne ned i løn, ønsker han ikke selv at bidrage til DBU’s spareplan. Han vil nemlig beholde sin gage, afslører han i aftenens udgave af Onside.

- Det drejer sig ikke om min løn. Jeg er ansat til at løse en opgave her, og hvis du kigger på den samlede økonomi i DBU, så ville jeg ønske, at en lønnedgang for mig havde den store betydning. Men det har det desværre overhovedet ikke, eller en meget, meget lille betydning, siger Claus Bretton-Meyer og fortsætter:

- Jamen, det drejer sig om, at jeg er ansat til en hel anden opgave. Det drejer sig slet ikke om min økonomi i det hele taget, det flytter jo ikke noget i den samlede enhed. Jeg er blevet sat til at bestyre en forretning her, hvor vi skal sikre, at der kommer balance i DBU’s økonomi igen.

Claus Bretton-Meyer skal være parat til at lave en kollektiv aftale, frem for DBUs krav om individuelle aftaler med landsholdsspillerne. ellers kan konflikten blive langvarig. (Foto:Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 27. feb. 2015 - kl. 06:17 Sådan bliver konflikten løst: DBU har kun denne mulighed

Se også: DBU-direktør beklager lønkrise

Derfor har Bretton-Meyer ikke valgt at gå i fodsporene på DBU’s formand, som Ekstra Bladet kunne afsløre lørdag har valgt at gå 80.000 kroner ned i løn, mens økonomien i DBU er presset.

Se også: DBU-formand: Så meget tjener jeg

- Det første år som formand, hvor jeg har været på besøg i klubberne, har de to mest stillede spørgsmål været: Hvad laver du, og hvor meget får du i løn. Min løn er ikke hemmelig. Derfor viser jeg den også her for jer, sagde Jesper Møller på DBUs repræsentantskabsmøde, hvor det kom frem, at han tjener lige godt 62.000 kroner om måneden før skat.

Det vides ikke, hvor stor Bretton-Meyers løncheck er.

45 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere