Tyrkiet jubler over Mor: Han er vores Messi

Den kun 18-årige FC Nordsjælland-angriber overbeviste i løbet af 45 minutter den tyrkiske landstræner Fatih Terim om, at han skulle med til EM i Frankrig

Emre Mor debuterede søndag aften for Tyrkiet. Tirsdag blev FCN-spilleren så udtaget til EM (Foto: All Over Press)
Emre Mor debuterede søndag aften for Tyrkiet. Tirsdag blev FCN-spilleren så udtaget til EM (Foto: All Over Press)

Han taler ikke meget tyrkisk, men hans små ben taler et sprog, som alle forstår.

Emre Mors talent er uomtvisteligt og på ganske få dage har den kun 18-årige FC Nordsjælland-angriber overbevist den rutinerede landstræner Fatim Terim om, at han skal med til EM i Frankrig.

Tirsdag eftermiddag fik stortalent nyheden, som faktisk vakte glæde i Tyrkiet. For søndag aften spillede den hidtil ukendte ’dansker’ sig direkte ind i de tyrkiske fodboldhjerter.

Emre Mor fik 2. halvleg af testkampen mod Montenegro og spillede sig til EM på 45 minutter. Han var tæt på en scoring efter og fik roser af Terim efter debuten.

Den store sportsavis avis Fanatik svingede sig endda helt op til at skrive, at Tyrkiets Messi er fundet.

- Før Montenegro-kampen ville alle været blevet overraskede, hvis Terim havde sagt, at han ville udtage Mor.

- Nu er folk ikke så overraskede. De er glade i stedet for, siger Cagri Davran, der dækker det tyrkiske landshold indgående for avisen Fanatik.

Modstanderne i Superligaen ved godt, at de skal passe godt på FC Nordsjællands stortalent Emre Mor (Foto: Jens Dresling)
Modstanderne i Superligaen ved godt, at de skal passe godt på FC Nordsjællands stortalent Emre Mor (Foto: Jens Dresling)

Emre Mor valgte i februar at droppe en rød-hvid trøje til fordel for en anden. Han fik debut for det tyrkiske U21-landshold i marts og blev midt maj udtaget til den tyrkiske bruttotrup.

De færreste havde vist regnet med, at Mor også ville blive blandt de 23, men Terim har blandt andre valgt Alper Potuk fra Fenerbahce og Gökhan Töre fra Beiktas for at få plads til Emre Mor.

- Medierne har lagt pres på Terim efter den kamp mod Montenegro. Mor viste rigtig gode ting og spillede næsten som en anden Messi.

- Hans præstationen overraskede virkelig folk, og han viste, at han har noget at gøre i en turnering som EM, siger Fanatiks Cagri Davran til Ekstra Bladet.

Manchester United-komet finder vej til Englands EM-trup

Emre Mor har været god under tyrkernes træning i EM-lejren, men det var søndag aften mod Montenegro, at Terim for alvor blev overbevist om, at den 168 centimeter høje dribler var en EM-risiko, der var værd at løbe.

- Det har selvfølgelig været et kompliceret valg, for det er gode spillere, som er blevet valgt fra. Men Mors præstation fik Terim til at vælge ham, siger den tyrkiske landsholds-journalist Cagri Davran.

Størrelsen, driblingerne og farten har fået tyrkerne til at sammenligne Mor med Messi.

Naturligvis vil han aldrig nå argentinerens niveau, men Messi var også kun 18 år, da han blev udtaget til sin første slutrunde.

Fatih Terim har adskillige gange rost FC Nordsjælland-angriberen og kaldt ham en ekstraordinær spiller.

Nogenlunde det samme har Kasper Hjulmand sagt om stortalentet, der fik 22 kampe for danske ungdomslandshold, inden han valgte Tyrkiet.

- Han har potentiale til at blive en af bedste, der findes. Alle storklubber i Europa kigger på den her knægt og siger, at det er ekstraordinært, siger Hjulmand i et interview med Mediano - og ærgrer sig over, at det ikke er Danmark, der får glæde af Mors evner.

Dybt tragisk, kalder FCN-træneren det.

Hareide: Ærgerligt at vi har mistet Emre Mor

Emre Mor er i de seneste uger særligt blev sat i forbindelse med de tyrkiske mestre Besiktas og Dortmund, og hans værdi er bare steget yderligere med landsholdsudtagelsen.

FC Nordsjælland står måske over for klubbens største salg nogensinde. Og det endda med en spiller, der for halvandet år siden reelt blev smidt ud af Lyngby, der ikke kunne tøjle den unge offensivspiller ...

Det er der mange, der ikke kan. Og netop derfor har Fatih Terim udtaget ham som EM-joker for tyrkerne, der ved slutrunden er i gruppe med Kroatien, Spanien og Tjekkiet.

Du kan lære Emre Mor bedre af kende i dette indslag: