Tysk landstræner undrer sig: Fodbolden bliver ikke mere attraktiv

Tysklands landstræner mener, at VM-udvidelsen vil gå ud over kvaliteten. I Skotland vækker udvidelsen glæde

Joachim Löw er utilfreds med udvidelsen af VM. Foto: All Over Press
Joachim Löw er utilfreds med udvidelsen af VM. Foto: All Over Press

VM-slutrunden i fodbold skal fra 2026 bestå af 48 hold.

Det har Fifa Council, Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) øverste organ, besluttet tirsdag.

Udvidelsen får kritik med på vejen fra Joachim Löw, cheftræneren for Tysklands regerende verdensmestre.

Han mener, Fifa burde holde fast i det nuværende VM-format med 32 hold, også belært af erfaringerne fra EM sidste år. Her blev EM-slutrunden udvidet fra 16 til 24 hold.

- For mig førte EM i 2016 i Frankrig ikke til stigende kvalitet, tværtimod, siger Joachim Löw til Det Tyske Fodboldforbunds (DFB) hjemmeside.

- Ved den lejlighed var der for mange kampe, hvor holdene havde forskanset sig foran eget mål. Fodbolden blev ikke mere attraktiv af det, siger landstræneren.

Helt andre toner lyder der fra Skotland, der i modsætning til Tyskland kun sjældent er med ved de store slutrunder.

Her modtages udvidelsen positivt.

- Vi er glade for nyheden om, at VM bliver udvidet til 48 hold fra 2026, siger Stewart Regan, der er chef i Det Skotske Fodboldforbund (SFA), til forbundets hjemmeside.

- Det er et positivt skridt, især for de mindre lande, og fans fra hele verden vil kunne nyde deres holds deltagelse ved VM, siger han.

Stewart Regan bruger også EM-udvidelsen sidste år som eksempel, men i positiv forstand.

Han peger på, at mindre nationer som Wales, Island og Nordirland kom med til EM og endda overraskede ved at nå frem til henholdsvis semifinalen, kvartfinalen og ottendedelsfinalen.

- Wales', Islands og Nordirlands bedrifter ved EM viste, hvilken betydning de mindre hold kan have, og hvor gavnlig deres deltagelse kan være for turneringen, siger Regan.

Island leverede en sensation ved EM, da holdet sendte England ud i ottendedelsfinalen, mens Wales meget overraskende nåede frem til semifinalen i sin første EM-deltagelse.

Skotland har ikke deltaget ved en stor slutrunde i 19 år. Landet var senest med ved VM i Frankrig i 1998.

FIFA-præsident Gianni Infantino. Foto: AP Landsholdsfodbold - 10. jan. 2017 - kl. 10:51 Kontroversielt: FIFA gennemfører kæmpe VM-ændring

Se også: DBU og Hareide er skeptiske over for VM-udvidelse

Gianno Infantino forstår at omgive sig med store stjerner. Her Diego Maradona og George Weah. Foto: AP Allan Olsen - 10. jan. 2017 - kl. 10:58 Er I blevet vanvittige, FIFA!?

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere