Nicklas Bendtner har mødt kritik for, at han var på 'druk-ferie' i Las Vegas efter han havde meldt afbud til U21 EM 'af private grunde'.
Men det var - ifølge far og manager Thomas Bendtner - ikke kun ferie.
- Nicklas har været i Vegas i fem dage, fordi han skulle åbne et amerikansk firma i forbindelse med vores smykkefirma i Danmark, da Vegas er et af de helt store mekkaer, når man taler smykker, siger Thomas Bendtner til spn.dk.
LÆS OGSÅ: Bendtner fyrede den af i Vegas under EM
Han afviser samtidig, at rejsen skulle have varet i to uger.
- At han så kombinerer det med, at han tager nogle venner med og holder lidt ferie derovre. Det kan jeg slet ikke se noget problem i overhovedet. Når han nu var derovre, kunne han lige så godt forsøge at få lidt luft, og det gjorde han så, men 14 dage er en lodret løgn, lyder det fra Thomas Bendtner.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.