Knust Bille: Jeg er så ked af det

Angriberen helt nede i kulkælderen efter mareridtet mod Island

Nicki Bille viste ikke den vanlige skarphed under EM. (Foto: Lars Poulsen)
Nicki Bille viste ikke den vanlige skarphed under EM. (Foto: Lars Poulsen)

AALBORG (ekstrabladet.dk): Det var lige før, man ikke kunne nænne det.

Men der var ingen vej udenom. Selvom Nicki Bille lignede en ung mand, der allerhelst bare ville hjem til kæreste og barn, så skulle angriberen stilles til regnskab efter en kuldsejlet EM-slutrunde, hvor han om nogen blev symbolet på den rød-hvide nedtur.

For det var jo ikke fordi, han ikke havde chancerne.

Læs også: Dansk EM-flop - vi er færdige

Men ligesom mod Hviderusland kunne Bille ikke finde vej til netmaskerne og så sluttede det ligeså trist, som den regntunge aftenhimmel over Aalborg.

- Jeg har ikke så mange ord at finde frem. Jeg er bare så skuffet og ked af det, sagde Villarreal-spilleren med et ansigtsudtryk, der ikke var til at tage fejl af.

- Jeg må indrømme, at det er min største skuffelse som spiller. Vi kommer jo frem til de chancer, vi skal og hvis vi havde sparket dem ind, havde vi vundet. Men vi vinder som et hold og taber som et hold, lød det spagt fra den dybt skuffede angriber, som gerne ville indrømme, at han havde sat næsen op efter meget mere end den tidlige exit, der blev han og holdets skæbne.

- Jeg har selv haft meget store forventninger og jeg er meget ked af, at jeg ikke kunne give mere, men jeg gjorde, hvad jeg kunne, lød det fra Bille, der umiddelbart efter kampen ikke kunne sætte ord på, hvilke erfaringer, han kan tage med fra U21-EM.

- Puha, det er meget svært. Det er noget, jeg skal hjem og tænke over, svarede han, inden han spadserede ud til bussen og den sommerferie, han hellere end gerne havde udsat en uges tid.

1 af 2 Nicki Bille brænder en kæmpe chance i 1. halvleg. (Foto: Lars Poulsen)
2 af 2 Nicki Bille viste ikke den vanlige skarphed under EM. (Foto: Lars Poulsen)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere