Bordinggaard: Kald det bare fiasko

Keld Bordinggaard ærgrede sig over et utal af brændte chancer mod Island. Den danske indsats er en fiasko, fastslår TV2-ekspert

Keld Bordinggaard vil ikke kalde slutrunden en fiasko - men det vil medierne gerne. (Foto: Lars Poulsen)
Keld Bordinggaard vil ikke kalde slutrunden en fiasko - men det vil medierne gerne. (Foto: Lars Poulsen)

Keld Bordinggaards sidste kamp som dansk U21-landstræner blev et 3-1 nederlag til Island - og efter kampen var den afgående landstræner da også utroligt frustreret over nederlaget, der betød EM-exit for det talentfulde hold.

- Vi spiller vores dårligste kamp ved slutrunden, men vi producerer alligevel så mange chancer, sagde en frustreret landstræner til TV2 ganske kort efter kampen.

- Vi putter ikke bolden i kassen. Det har været vores forbandelse i denne turnering. Vi har produceret et hav af chancer.

Læs også: Dansk EM-flop - vi er færdige

Bordinggaard blev spurgt, om slutrunden har været en fiasko for det danske hold, men det ville han ikke selv sige. Det er op til medierne, sagde han.

- Kald det bare fiasko. Det gør mig ikke noget.

Og Flemming Poulsen, TV2's ekspert, har ikke noget imod at kalde danskernes sidsteplads i gruppen for en fiasko:

- Hvis man ikke når sit mål og bliver sidst i puljen, så er det en fiasko.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere