'Vi vil ikke skuffe Danmark'

Det danske U21-landshold kan spille sig i semifinalen i morgen - men landstræneren advarer mod at undervurdere Island

Keld Bordinggaard og landsholdet er begejstrede for opbakningen til U21-spillerne. (Foto: Lars Poulsen)
Keld Bordinggaard og landsholdet er begejstrede for opbakningen til U21-spillerne. (Foto: Lars Poulsen)

Aalborg (ekstrabladet.dk): Danmark spiller i morgen aften den afgørende gruppekamp mod et islandsk U21-landshold, der har tabt begge kampe i turneringen hidtil. Men ifølge landstræner Keld Bordinggaard skal man ikke undervurdere holdet af den grund - og det gør Danmark og Bordinggaard da heller ikke, lovede han på dagens pressemøde.

- Det er et stærkt hold med individuelle kvaliteter og en dynamisk spillestil. Man skal også huske, at de havde flere i ilden mod vores A-landshold, der havde flere problemer med dem, siger Bordinggaard om det islandske hold, der var mest scorende af alle i kvalifikationen, og undervejs slog Tyskland stort.

- Man skal passe på med ikke at undervurdere dem, sagde Bordinggaard, der håber på stor opbakning på Aalborg Stadion. Og som fortalte, at U21-landsholdets åbne stil har været helt bevidst.

- Vi glæder os til massiv opbakning. Vi har gjort meget for at åbne os mod Danmark og præsentere os, det har lykkedes over al forventning. Alle kan mærke, at der er noget stort på vej. Nu vil vi gerne gøre det færdigt. Vi vil ikke skuffe Danmark.

Der er kun 120 billetter tilbage til kampen, der spilles kl 20.45 i Aalborg i morgen.

U21-landsholdet valgte iøvrigt at flytte træningen til Skørping for at skåne banen i Aalborg.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere