Sådan kommer U21-heltene i semifinalen

Det danske U/21-landshold kan ikke selv afgøre skæbnen ved EM. Hviderusland kan lave knas i regnskabet

Højt humør ved U21-landsholdets formiddagstræning (Foto: AP)
Højt humør ved U21-landsholdets formiddagstræning (Foto: AP)

Christian Eriksen og resten af det danske U/21-landshold kan ikke selv afgøre, om holdet når semifinalerne ved EM-slutrunden.

En sejr i lørdagens opgør mod Island vil bringe danskerne op på seks point. Men både Schweiz og Hviderusland kan ende med samme pointtal, hvis hviderusserne vinder over schweizerne på lørdag.

Og da der kun er to hold, der går videre til semifinalerne fra Danmarks gruppe, så skal der regnes godt efter på kuglerammen for at nå frem til facit.

Se også: EM-skæbne ikke i U21-holdets hænder

Sådan ser regnestykket ud i prioriteret rækkefølge, hvis både Danmark og Hviderusland vinder på lørdag:

1. Indbyrdes kamp mellem de tre hold

2. Måldifference for de tre hold

3. Flest scorede mål i indbyrdes kampe mellem de tre hold

4. Måldifference i alle gruppekampe

Danmark tabte åbningskampen med 0-1 til Schweiz, men tog tirsdag revanche, da Hviderusland blev slået med 2-1. Derfor kan følgende scenarier udfolde sig:

Se også: U21-holdets trækker masser af seere

Hvis Hviderusland slår Schweiz med 1-0 eller med større måldifference, så går Danmark og Hviderusland videre.

Hvis Hviderusland slår Schweiz med 2-1, så er det lige nu uklart, hvem der går videre.

Tvivlen går på, om man piller Hviderusland ud af ligningen efter punkt 3 (fordi holdet har scoret tre mål i de indbyrdes kampe mod Danmark og Schweiz' to mål) og starter forfra i rækkefølgen, eller om man fortsætter til punkt 4 og regner kampene mod Island med i forsøget på at rangere Danmark og Schweiz.

Kim Halberg, der er landsholdssekretær for U/21-holdet, har spurgt Uefa-repræsentanter om, hvordan reglerne skal fortolkes, men har ikke kunnet få endeligt svar endnu. Han forventer dog inden lørdagens kampe at vide helt klart, hvor Danmark står.

Hvis Hviderusland slår Schweiz med 3-2, så går Hviderusland videre sammen med Schweiz. Det samme gør sig gældende med hviderussiske sejre på 4-3, 5-4, 6-5 og så videre.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere