Zanka: Vi kan klare presset

- Vi ser positivt på det pres, som vi er under før kampen mod Hviderusland, siger Mathias Zanka Jørgensen

Mathias 'Zanka' Jørgensen er fortrøstningsfuld før kampen mod Hviderusland i morgen. (Foto: Lars Poulsen)
Mathias 'Zanka' Jørgensen er fortrøstningsfuld før kampen mod Hviderusland i morgen. (Foto: Lars Poulsen)

SKØRPING (Ekstra Bladet): Han har spillet Champions League for FC København og vigtige landskampe for Danmark. Senest mod Norge i marts. Men det var alligevel noget ganske specielt i lørdags til EM-åbningskampen mod Schweiz.

I hvert fald for FCK-profilen, der var lidt nervøs og tændt før den kamp.

- Det er første gang jeg har fået kuldegysninger, når jeg har hørt nationalsangen på U21-landsholdet. Det var noget særligt, siger Mathias Zanka Jørgensen.

Nu står han overfor vind eller forsvind opgaven mod Hviderusland. En kamp, hvor nerverne kan spille ind hos flere af danskerne.

Men Zanka er fortrøstningsfuld.

- Det er dejligt med det pres. Jeg tror, vi kan klare det. Jeg synes vi har værktøjerne til at løse opgaven.

- Det her hold har været ærlige og åbne hele vejen. Derfor er det klart, at der vil blive skudt på os, hvis vi ikke løser opgaven mod Hviderusland, påpger Mathias Zanka Jørgensen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere