Dansk utilfredshed med Shaqiris mål

Nicolai Jørgensen forstår ikke, hvorfor U21-landsholdet ikke fik lukket ned for schweizernes matchvinder

Nicolai Jørgensen i aktion i lørdagens skuffelse. (Foto: Lars Poulsen)
Nicolai Jørgensen i aktion i lørdagens skuffelse. (Foto: Lars Poulsen)

Nicolai Jørgensen mener, at Danmark kunne have fået en meget bedre start på U21-EM mod Schweiz, hvis hans holdkammerater havde sørget for at lukke ned for Xherdan Shaqiri.

Shaqiri blev matchvinder med en scoring i begyndelsen af anden halvleg.

- Schweiz har en dygtig spiller i Shaqiri. De spiller 100 procent på ham. Alt skal komme fra hans fødder. Han var niveauet over alle andre i dag, siger Nicolai Jørgensen.

Udfordrende spiller
- Vi var forberedt til ham, og det er også derfor, at jeg undrer mig over, at folk ikke klasker mere til ham, selv om det lyder hårdt.

- Han er en meget udfordrende spiller, men han må aldrig få så meget plads, konstaterer Bayer Leverkusen-spilleren, der blev sendt på banen efter Shaqiris åbningsmål.

Nicolai Jørgensen mener dog, at Danmark burde have fået minimum uafgjort.

- Vi har tre-fire 100 procentschancer og skal kunne score et mål i den her slags kampe, så vi var slet ikke skarpe nok, siger venstrekanten.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere