U21-træner om Schweiz: Intelligent hold

Hvis der fandtes en IQ-test for fodboldspillere, ville Danmarks første modstander ved U21-EM få en høj score.

Keld Bordinggaard har respekt for schweizerne (Foto: Peter Hove Olesen)
Keld Bordinggaard har respekt for schweizerne (Foto: Peter Hove Olesen)

Der venter det danske U21-landshold en intelligent modstander, når Danmark lørdag aften åbner EM-slutrunden i Aalborg mod Schweiz.

Træner Keld Bordinggaard mener, at intelligensen er en af schweizernes største styrker.

- Jeg er meget imponeret over Schweiz. De er tekniske og har mere end bare en enkelt styrke. De er også hurtige og spilintelligente, siger Keld Bordinggaard.

- Det starter helt fra forsvaret, hvor de har intelligente spillere, der bygger spillet op med tålmodighed.

- På midtbanen har de typer som Fabian Frei og Xavier Hochstrasser, der kan sætte spillet, og så er de gode til at kombinere med masser af fart på den sidste tredjedel af banen. På kort tid kan de ændre en kamp.

- For at gøre det, skal man have spilintelligente spillere, mener den danske U21-træner, der ikke føler sig sikker på schweizernes startopstilling.

Se den danske EM-trup her

- Det er en gåde for os. Men vi forbereder os på, at de spiller hurtigt og teknisk fodbold, siger Bordinggaard.

Den danske træner mener dog, at Danmark er klædt på til at klare opgaven.

- Vores mål er at nå i semifinalen. Det bliver svært, men vi har kvaliteten. Slutrunder har deres egen sjæl, og kan vi få skabt den rigtige atmosfære, kan vi gøre det rigtig godt, siger Bordinggaard.

Se her hvem schweizernes træner har størst respekt for

Kampen spilles klokken 20.45 i Aalborg.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere