Så lækkert skal U21-holdet bo

Fra starten af næste uge rykker U21 EM-holdet ind på Danmarks første femstjernede konferencehotel, Comwell Kellers Park ved Vejle

Hvis spillet på banerne bliver lige så lækkert som hotellet, så kan vi glæde os til U21 EM.

Det danske landshold rykker fra starten af næste uge ind på Danmarks første femstjernede konferencehotel Comwell Kellers Park i Brejning ved Vejle.

Her bor de en uges tid, mens de træner på Jokri Park fra torsdag til søndag. Til og med lørdag er træningerne åbne for publikum, torsdag foregår det i Nørreskoven fra kl. 10.30.

Søndagens træning er lukket, da den skal bruges som forberedelse til testkampen mod Tyrkiet, som spilles mandag aften på netop Jorki Park.

Herefter flytter holdet på hotel i Rebild Bakker, da den første og tredje puljekamp til EM spilles i Aalborg.

Så kommer der imidlertid nye prominente gæster på Comwell Kellers Park, da det engelske U21 landshold med alle Premier League-stjernerne rykker ind.

Se billeder fra hotellet her.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere