Juve-forsvarer droppet til fordel for FCK’er

Juventus-forsvareren Frederik Sørensen ikke med i 23-mandstruppen til U21-EM på hjemmebane

Frederik Sørensen - her i kamp med AC Milans Zlatan Ibrahimovich - slap ikke gennem nåleøjet til U21-landsholdet. (Foto: AP)
Frederik Sørensen - her i kamp med AC Milans Zlatan Ibrahimovich - slap ikke gennem nåleøjet til U21-landsholdet. (Foto: AP)

Frederik Sørensen har gjort det glimrende for Juventus i den italienske Serie A, men det var ikke nok til at komme med til U21-EM for Danmark på hjemmebane.

Da Keld Bordinggaard tirsdag aften udtog sin EM-trup, var Juventus-forsvareren ikke blandt de 23 udvalgte.

Læs også:
Wolfsburg spærrer Simon Kjær
Kjær ærgrer sig over afbud
Her er Danmarks EM-trup

Også Simon Kjær, Simon Makienok Christoffersen og Jannik Vestergaard blev sorteret fra som de sidste.

Åbning på centrale midtbane
I stedet havde Keld Bordinggaard det, DBU selv kalder ’en kanin i hatten’, med i truppen i form af FCK’eren Thomas Delaney.

- Da Simon Kjær jo desværre ikke kan være en del af truppen grundet Wolfsburgs manglende frigivelse af ham, så betyder det også, at vi må rokere lidt om på pladserne.

- De rokeringer giver en åbning på den centrale midtbane, hvor Thomas Delaney anbefalede sig flot også i dag, da U20-landsholdet mødte Østrig. Og derfor har jeg også valgt at tage ham med i den endelige EM-trup, siger Keld Bordinggaard.

Hele truppen samlet søndag
- Nu kan vi melde den endelige U21-trup ud og dermed for alvor påbegynde de sidste forberedelser frem mod de kommende kampe.

- Vi har haft en del spillere med på U20-landsholdet, og har også fortsat tre spillere med på A-landsholdet. Så i denne uge fokuserer vi mest af alt med at få restitueret efter en intens sæsonafslutning. Og det giver programmet en optimal mulighed for, siger landstræneren, der har hele truppen samlet fra søndag 5. juni.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere