Bendtner stadig i tænkeboks

Nicklas Bendtner har endnu ikke besluttet sig for, om han vil deltage ved U21-EM i Danmark

På torsdag skal landstræner Keld Bordinggaard udtage 40 spillere til EM-bruttotruppen. Det er stadig muligt, at Nicklas Bendtner er med i truppen. (Foto: Lars Poulsen)
På torsdag skal landstræner Keld Bordinggaard udtage 40 spillere til EM-bruttotruppen. Det er stadig muligt, at Nicklas Bendtner er med i truppen. (Foto: Lars Poulsen)

Det trækker op til, at den danske Arsenal-angriber, Nicklas Bendtner, skal beslutte sig for, om han vil repræsentere Danmark ved U21-EM.

Landstræner Keld Bordinggaard skal udtage sin bruttotrup torsdag, og Bendtner ved endnu ikke, om han melder sig klar til slutrunden, der spilles i Danmark.

- Jeg har ikke taget en beslutning om det her 100 procent endnu, siger Bendtner til sporten.tv2.dk.

Hvis han skulle takke nej til at deltage, har Bendtner allerede begrundelsen på plads.

- Jeg har ikke været med på holdet i fem år, og jeg synes, det er unfair at skulle tage en andens plads.

- Og for mig er det måske heller ikke det mest optimale at rykke ned. Så synes jeg, det er bedre at tage en ung spiller som måske er 18-19 år og har fremtiden foran sig. Og lade ham få den erfaring, siger Bendtner.

Følg det på din væg via Facebook HER

En fantastisk stor begivenhed
Han har dog også argumenter for den modsatte beslutning.

- Jamen det er en fantastisk stor begivenhed, siger han.

Tidligere har det været fremme, at Arsenal-angriberen hellere vil holde ferie end spille for Danmark. Det er en problematik, der stadig er inde i Bendtners overvejelser.

- Jeg havde ikke noget ferie sidste år, og i år har jeg heller ikke noget. Hvis jeg tager med, kommer jeg til at have 14 dage i stedet for fem uger, siger Nicklas Bendtner.

U21 EM begynder den 11. juni. Danmark er i pulje med Schweiz, Island og Hviderusland.

0 kommentarer
Vis kommentarer