U21-komet nyder folkets hyldest

Nicolai Boilesen lapper tilskueropbakningen i sig under EM-slutrunden

Nicolai Boilesen, her sammen med navnebror Jørgensen, nyder opmærksomheden ved U21 EM (Foto: Lars Poulsen)
Nicolai Boilesen, her sammen med navnebror Jørgensen, nyder opmærksomheden ved U21 EM (Foto: Lars Poulsen)

SKØRPING (ekstrabladet.dk): Med sejren over Hviderusland fik det danske U21-landshold omsider sparket EM-festen i gang.

I grove tal så en lille million tv-seere med, da Nicolai Jørgensen sparkede Danmark på semifinalekurs, mens godt 18.000 tilskuere jublede med på Aarhus Stadion.

Og U21-talenterne lapper opbakningen i sig - også øjeblikkets hotteste navn i dansk fodbold, Ajax-backen Nicolai Boilesen.

- I Aarhus var kulissen helt fantastisk. Det er rigtig dejligt med opbakningen og det giver lige de sidste 10 procent under kampene, vurderer den tidligere Brøndby-spiller.

Nu gælder det så om at nedlægge Island på lørdag, så festen kan holdes i kog.

- Vi er glade, fordi vi fik de tre point, og vi tror på os selv, siger han og fortsætter:

- Vi kender Islands kvaliteter og jeg tror, det bliver en svær kamp, fordi de har en reel chance for at nå semifinalen. De har måske ikke spillet fantastisk under EM, men de slog Tyskland i kvalifikationen og bliver svære at slå, vurderer han.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere