Selvsikker Bille ånder Bendtner i nakken

Se mig, Morten: Villarreal-spilleren gjorde igen opmærksom på sig selv som dobbelt målscorer

Nicki Bille (th.) har bragt Danmark på 2-0 og er klar til at modtage lykønskninger fra Nicolai Jørgensen og Bashkim Kadrii. (Foto: Ernst van Norde)
Nicki Bille (th.) har bragt Danmark på 2-0 og er klar til at modtage lykønskninger fra Nicolai Jørgensen og Bashkim Kadrii. (Foto: Ernst van Norde)
Video-link

Sikke et signal at sende til Morten Olsen.

Landstræneren glemte at nævne Nicki Bille blandt de spillere, han ville følge under U21 EM-slutrunden, der starter i Danmark i weekenden.

Og det tog den tatoverede bomber med det karakteristiske strithår meget ilde op.

Så da han efter 20 minutter udnyttede Bashkim Kadriis fornemme forarbejde til at bringe Danmark på 2-0 mod Tyrkiets B-landshold, så pegede han prompte på sin ryg, hvor de fem bogstaver B I L L E nærmest morsede beskeden til Morten Olsen.

Læs også: Forrygende dansk U21-testkamp

Der findes alternativer til Nicklas Bendtner.

– Jeg havde før kampen set, at Morten Olsen havde været ude og sige, at han ville følge nogle spillere her ved EM, men jeg synes, at han havde glemt en, så jeg ville lige ud og vise, at Bille altså også er her, lo den altid smilende angriber.

Selvtillid
– To mål er dejligt at score, men jeg er primært glad, fordi vi spiller så godt. Det giver tro på, at vi kan nå langt. Det er dejligt også at kunne vise det danske folk, at vi er et hold, de kan regne med, fastslog Nicki Bille, der for anden U21-landskamp i træk gik fra banen som dobbelt målscorer.

– Det er blevet sådan, at jeg bare har den selvtillid, at jeg tror på, at målene nok skal komme. Jeg skal bare ud og spille det gode spil, så kommer målene nærmest af sig selv, forklarede manden, som skal levere målene, hvis Danmark skal skabe et godt resultat ved EM.

Følg drengene på Facebook lige HER

Voldsom modpol
Alene attituden danner en voldsom modpol til den yderst overbærende facon, som manden, som Nicki Bille skal presse på landsholdet, Nicklas Bendtner, møder sine omgivelser med. Og her på tærsklen til den største fodbold-begivenhed nogensinde på dansk jord fremstår U21-landsholdet som et hold, der har potentialet til at genskabe begejstringen ude i Danmark.

– Jeg synes i hvert fald, at jeg har vist på U21-landsholdet med 15 mål i 21 kampe, at jeg er målscorer. Jeg er også kommet til en stor klub, så jeg synes da, at jeg ånder Nicklas Bendtner i nakken, mente Nicki Bille med et smil spillende på læberne.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere