Dansk slingrekurs: Nu venter en sand gyser

U21-holdet kunne ikke vinde uden sygdomsramt anfører

Robert Skov, som her jubler sammen med Viktor Fischer, var involveret i begge danske mål (Foto: Lars Poulsen)
Robert Skov, som her jubler sammen med Viktor Fischer, var involveret i begge danske mål (Foto: Lars Poulsen)

Uden en sygdomsramt anfører og styrmand, FCN's ombejlede  Mathias Jensen, tabte det danske U 21-landshold et vigtigt skridt med 2-2 ude mod Georgien i kampen om at snuppe en billet til næste års U21-EM i Italien.

Det er her i støvlelandet, at der spilles om billetter til OL i Tokyo 2020.

Anfører var efterladt hjemme på hotellet i Gori, godt en time fra hovedstaden Tbilisi.

Heldigvis kan Danmark selv afgøre tingene i Aalborg, fredag, 12. oktober, når medbejleren til pladsen i slutrunden, Polen, vil komme på besøg.

En dansk sejr i gyseren vil med stor sandsynlighed give adgang til Italien, mens der er også er en mulighed for at ende i en play off-kamp med en 2. plads i gruppe 3.

Det ellers på papiret ret så stærke danske mandskab hang efter fra start, og hjemmeholdet var to gange foran, så uafgjort var vel yderst retfærdigt.

I den omvendte kamp havde danskerne vundet 5-2.

FCK's nyerhvervelse Robert Skov udlignede med drømmemål fra godt 25 meter til 1-1 kort før pausen, og det var den nye Ajax-back, Rasmus Nissen, som med hovedet udlignede til 2-2 med et kvarter tilbage.

Den tidligere FCM-spiller scorede efter et hjørnespark fra Robert Skov.

De to danske målskytter, Robert Skov og Rasmus Nissen jubler i en anden kamp (Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix)
De to danske målskytter, Robert Skov og Rasmus Nissen jubler i en anden kamp (Foto: Henning Bagger, Ritzau Scanpix)
 

 

Superligaens tidligere topscorer Marcus Ingvartsen var udset til at være ham, som skulle have have sparket sejren hjem til Danmark, men han ligner en angriber, der i den grad er gået i stå efter skiftet til belgiske Genk.

Med 2-2 er Danmark fortsat nr. 1 i gruppen med 13 point, men Polen kan senere i dag gå forbi med en sejr over bundproppen Litauen og komme på 14 point inden en lang sommerpause.

Se også: U21-landsholdet må undvære målmand i EM-kvalifikationskamp

Kasper Dolberg er tilbage på træningsbanen for første gang i 2018. Foto: Kieran McManus/BPI/REX/All Over Press Holland - 19. mar. 2018 - kl. 17:02 Første gang siden jul: Nu er Dolberg tilbage!

Se også: Polen udnytter forsvarskoks og fælder U21-holdet

 

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere