Dansk stortalent med på All Star-hold

Forud for torsdagens lodtrækning til det kommende U21-EM, satte UEFA et All Star-hold baseret på den seneste slutrunde fra 2015

Danske Andreas Christensen er med i firback-kæden på UEFA's nykårede All Star-hold. Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Danske Andreas Christensen er med i firback-kæden på UEFA's nykårede All Star-hold. Foto: Lars Poulsen/Polfoto

Torsdag klokken 18:00 i Krakow afholdt UEFA deres lodtrækning til gruppespillet ved næste sommere U21-EM i Polen.

I den forbindelse har UEFA derfor valgt at skue to år tilbage til den seneste EM-slutrunde i Tjekkiet for at sammensætte turneringens stærkeste startellever.

Her har den danske Borussia Mönchengladbach-spiller Andreas Christensen velfortjent sneget sig med på det nykårede U21 All star-hold.

Marcus Ingvartsen og de øvrige U21-talenter kommer på en vanskelig opgave ved sommerens EM. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold Brutal lodtrækning til danske talenter

Og den nuværende danske landsholdsspiller er kommet i et særdeles fint selskab med flere prominente navne: Blandt andet Premier League-topscoreren fra 2015-16-sæsonen, Harry Kane, og FC Barcelona-målmanden Marc-André ter Stegen.

Det er en udvalgt skare af UEFA.coms reporterer, som står bag udvælgelsen af den talentfulde holdopstilling.

Og der følger et helt bestemt budskab med til det stjernebesatte holdkort:

- Hvis der manglede beviser for, at UEFA’s U21 mesterskaber sagtens kan fungere som en karriere-katapult til bedre ting, så skal man blot tage et kig på nogle af de spillere, som deltog ved turneringen i 2015, skriver UEFA på deres hjemmeside.

Det danske U21 Landshold under ledelse af landstræner Niels Frederiksen er kvalificerede til sommerens slutrunde i Polen. Og torsdag aften endte Danmark i en sand dynamitgruppe med Tyskland, Tjekkiet og Italien.

Lodtrækningspuljerne så sådan ud:

Værter: Polen (Pulje 1 i Gruppe A)

Pulje 1: Tyskland, Portugal

Pulje 2: England, Spanien, Danmark

Pulje 3: Italien, Sverige (regerende Europamestre), Tjekkiet, Serbien, Slovenien, Makedonien

Der er i øvrigt også blevet plads til FC Københavns svenske venstreback Ludwig Augustinsson.

Du kan tjekke listen ud herunder

  • Målmand: Marc-André ter Stegen (FC Barcelona og Tyskland)
  • Højreback: Joshua Kimmich (Bayern München og Tyskland)
  • Midterforsvar: Victor Nilsson Lindelöf (Benfica og Sverige)
  • Midterforsvar: Andreas Christensen (Borussia Mönchengladbach, Lånt ud fra Chelsea, og Danmark)
  • Venstreback: Ludwig Augustinsson (FC København og Sverige)    
  • Defensiv midtbane: João Mário (Inter Milan og Portugal)
  • Defensiv midtbane: William Carvalho (Sporting CP og Portugal)
  • Højrekant: Jesse Lingard (Manchester United og England)
  • Offensiv central midtbane: Bernardo Silva (Monaco og Portugal)
  • Venstrekant: Raphaël Guerreiro (Borussia Dortmund og Portugal)
  • Angriber: Harry Kane (Tottenham Hotspur og England)
2 kommentarer
Vis kommentarer